FREDAG

Idag skulle vi besøge den lille ø Nólsoy tyve minutters sejlads fra Torshavn, og der var lovet fuld sol det meste af dagen. Vi havde bestilt billetter til 12.30 afgangen, så der var tid til at se nærmere på Torshavn inden. Vi gik rundt lidt på må og få, og der var mange fine steder, dels oppe i byen og dels nede langs det store havnebassin.

Kirken var desværre lukket, men der var meget andet at se på.

Af butikker kan nævnes den efterhånden verdensberømte strikbutik Gudrun og Gudrun, som tager vare på lidt af de store mængder færøsk uld og får strikket bluser i sydamerika, bl.a. den legendariske sweater som Sofie Gråbøl var iført det meste af tiden i tv-serien Forbrydelsen. Men det var helt vildt, så dyrt alt var, flere tusind kroner for selv den mindste top i spindelvævstyndt garn.

De nedenstående dragter koster også en formue både selv at sy, men især at købe. Og mændenes sølvknapper er rasende dyre.

Skulpturer, ældre og nyere, var der en del af

Nå, men færgen kaldte, og snart var vi ovre på Nolsoy. Selv om der var lovet sol det meste af dagen, grånede det mere og mere, og på vej op i den lille by lagde tågen og støvregnen sig som et fugtigt tæppe over os. Ved indsejlingen bliver man budt velkommen af et sæt kæber fra en blåhval, som blev sat op som er portal, da Frederik 8. I 1907 aflagde ø’en besøg.

Ikke lige hvad vi havde tænkt os. Vi kunne ikke finde den meget roste og omtalte Maggie’s café, hvor vi havde planlagt at spise frokost. Så vi spurgte os for i det lille museum for Ove Joensen, eller ro-Ove og hans skib Diana Victoria, en af øens absolutte berømtheder. Han roede i 80’erne over Atlanten til Langelinie i sin færøjolle. Det lykkedes dog først i 3. forsøg, første gang havde han sågar medbragt sin kat Jessica som rejsekammerat, mens han i sidste ende nøjedes med en radio som selskab.

Vi fik det opløftende svar, at café’en var lukket,  men de kunne tilbyde os en panino  og en kop kaffe. Og sådan blev det. Så mens andre folk iførte sig regntøj, sad vi i tørvejr med vores kaffe og panini’er.

Samtidig fik vi set det lille museum bygget over Ove’s store bedrift. At han året efter at druknede under en sejltur på hjemlige farvande i nærmest havblik er vel skæbnens ironi…

Da de overaskende gode panino’er var spist og kaffen drukket, var solen i mellemtiden brudt gennem skyerne, og vi gik ud i den lille næsten bilfrie by med omkring 250 fastboere, heraf en del pendlere. Små og større træhuse eller metalpladehuse i snart sagt alle farver og aldre var strøet ud over det skrånende terræn som en pose blandede bolsjer. Og børn var der også en del af kunne man både se og høre.

I de fleste små tilhørende haver gik et par høns rundt og kartoffelplantetoppe tittede op fra aflagte fiskekasser. Her lod livet til at gå stille og roligt.

Snart var vi ude af byområdet, og vi kom ud på en vandresti, der uden de store stigninger gik rundt om en god del af ø’en. Nòlsoy er faktisk med sine 372 m som højeste punkt den laveste af Færøernes 18 ø’er. Det glitrende hav, det grønne græs og den blå himmel spillede muntert op mod hinanden. Vi kunne ikke ha’ ønsket os det bedre.

Erik hviler sig lidt oven på traveturen.

Tilbage i byen blev det snart tid til at finde ned til færgelejet og sejle den korte tur tilbage til Torshavn. Så farvel til Nólsoy.

Tilbage i Torshavn fik vi set lidt mere af byen., og nu i solskin. Vi fik endda købt et flot skære/serverings bræt med tørrede fisk på i en ret fancy butik, Østrøm hed den, med meget fint færøsk design.

Vi kørte snart efter lidt nordøst på mod ø’en Vagar, hvor vi havde reserveret plads på ø’ens eneste campingplads, som tillige var kombineret med et hostel. Vejen dertil var smuk og dramatisk.

Efter at ha’ kørt gennem vores første tunnel (4,9 km/ fra 2002) under havet, var vi på ø’en Vagar, og lige efter byen Sandavagur var vi fremme ved vores lille og ret kaotiske logi Giljanes Camping. Også her havde vi udsigt fra første række over havet – samt en fiskefarm.

Den super energiske leder fik gelejdet os på plads, og alt var godt. Vi lavede suppe i fælleskøkkenet med en masse unge mennesker, hvoraf ca. halvdelen var asiater og resten af blandet europæisk herkomst. Lidt pudsigt.

Torsdag 4/6-26

Efter en sen morgenmad i Kermit kørte vi sydpå mod en af Færøernes hovedattraktioner, Kirkjubøur. Vi kunne ha’ gået i præsten hr.Poul’s (fra bogen Barbara) omvendte fodspor over fjeldet, men de to timers vandring kombineret med en usikker vejrudsigt gjorde udslaget. Vejret artede sig nu pænt, så vi fik set først den lille, hvide Olavskirke fra 1100 tallet – og stadig i brug.

Det var enkelt og rustikt rum med god akustik,(vi hørte en guide for nogle cyklister oplade sin røst derinde) og med en smuk, nyere altertavle malet af den anerkendte Sámal Joensen-Mikines. Klods op af kirken ligger den velbevarede kongsbondegård, der i 17 generationer har været i den indflydelsesrige Patursson familie’s eje.

Og de benytter stadig en del af gården som privat bolig. Den ældste del, roykstovan, er fra 1000-tallet og er nu indrettet som et lille interessant museum. Vildt at tænke på, hvad der er foregået ved langbordet i dette rum…

En færing oplyste os om, at gården sandsynligvis er bygget af drivtømmer, der er drevet op sydfra af Golfstrømmen.

Og som den store rosin i pølseenden ligger Magnus-katedralen – eller murene af den. Om den nogensinde blev færdigbygget eller om den pga pesten og fattigdom blev opgivet i 1300 tallet, er der delte meninger om.

I al fald står murene nu renoverede, afstivede og på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Der var lovet regn ud på eftermiddagen og resten af dagen, men inden nåede vi heldigvis at gå en fin tur sydpå langs kysten med næsten  lodrette klipper til den anden side.

Vi mødte ikke mange mennesker, men til gengæld får og lam overalt. Færøerne har ca. 55.000 indbyggere og nogenlunde lige så mange får…

Tilbage i bilen startede regnen som lovet så småt, så vi har allerede erfaret hvor hurtigt vejret skifter her på disse nordatlantiske ø’er. Men det var rart at sidde lunt indendøre med resten af gårsdagens røgede laks og et lillebitte glas hvidvin. 

Da vi nærmede os Torshavn, og det stadig var fugtigt og trist vejr, tog vi direkte tilbage til vores campingplads. Men vi kom forbi en for os ny del af havneområdet, som mindede en del om Nyhavn i Kbh.

Om aftenen flottede vi os, vi havde bestilt bord på fiskerestauranten Barbara, det måtte prøves. Alle restauranter her lader til enten at være dyre – eller meget dyre. Og denne var bare almindeligt dyr.

Vi havde to valg, en syv eller fire (små) retters menu. Det blev sidstnævnte, og det var hyggeligt at sidde i det gamle rum med knirkende gulvbrædder og søde unge, men lidt ubehjælpsomme færøske piger vimsende omkring sig. Maden, skaldyr og fisk var spansk inspireret, let og lækker – ikke noget med fermentering her. 

Heldigvis havde vi taget bilen, for regnen stod nærmest ned i stænger det meste af aftenen. 

2/6-26 TIRSDAG

Færgen sejlede først fra Hirtshals kl. 11.30, så vi havde en rolig formiddag. Det havde regnet en del om natten, men ud på morgenen stilnede det af. Vi sprang morgenmaden over, da vi var forberedte på, af at en stor del af tiden på et sådant “krydstogtsskib” fordrives med at spise og drikke. Det er utroligt, hvad der kan stuves ombord på et sådant skib – vist 800 biler og små 1500 passagerer. Skibet er  af noget ældre dato, men ret nyrenoveret.

Alt er nydeligt, men det er ikke helt let at finde rundt i de lange gange og mange etager (10 stk.) Vi havdevalgt en af de billigste kahytter, en fire personers med køjer og uden vindue, men den lod til at fungere udmærket.
Vores kahyt havde nr. 522, men for at gøre det lidt lettere for børn, svagtseende, berusede m.fl. havde hver kahyt sit dyr/fugl på døren. Vi burde ganske vist ha’ haft Gullaksur’en men …

I mangel af koøje kan man på fjernsynsskærmen non stop følge sejladsen fra et livekamera monteret på skibets stævn. Der er heldigvis lovet fredeligt vejr med relativt fladt vand på hele overfarten. Vi startede sejladsen med en rigtig lækker frokost, smørrebrød med en lokal færøsk hvedeøl, Katarina, til deling.

Herefter slappede vi af på 10. etage i en stor udsigtssalon, Laterna Magica, med levende, behagelig musik og en sjældent god Cappuccino i en yderst komfortabel sidde/liggesofa. Meget meditativt at lade blikket hvile på uendeligt ud over et hav i evigt skiftende grå nuancer. Ikke dårligt.

Mens vi prøvede at samle appetit til aftensmaden, begyndte vi også at lægge nærmere planer for turen, og fik bestilt billetter fra Sørvagur til Mykenes + en obligatorisk guidet tur på ø’en til på lørdag, i håb om at se søpapegøjer. Vist nok nærmest et must, så må vi bare håbe at vejret arter sig….Vi var også ude og få lidt luft på de mange forskellige dæk. Et sted så vi to jacuzzis, hvor man for små 500 kr. kunne ligge og nyde livet og med et glas kolde bobler på bassinkanten.Det afstod vi dog fra.

Et par timer senere: Vores forudbestilte treretters aftenmenu med lakse rillete, lammekrone og en rabarberdessert (selv om fermenteret rabarber nok ikke bliver vores livret) levede absolut op til forventningerne

Efter lidt forskellig underholdning og mere ( god) livemusik og en aftentur rundt på de utallige udendørsdæk fordelt på de forskellige etager, fandt vi ned til vores kahyt nr. 522 med en sildehaj på døren. De op til 10 m/s vind havde efterhånden givet en smule mere søgang, og nede i den ellers stille kahyt kunne man høre og mærke, hvordan skibet gav sig i søen, hvilket enkelt bilers tyverialarmer højlydt reagerede på. Men alt i alt en stille og rolig nat, omend vi følte os omtrent lige så afsondrede fra vores normale verden, som havde vi været på vej ud i rummet som to astronauter. 

3/6 ONSDAG

Vi vågnede op i vores lille kahyt til sidste nyt om den længe ventede nye regering, hvor man uden nærmere politiseren nok kan sige, at de de blåsorte græd, mens de rødgrønlilla lo…. Efter et hurtigt brusebad i det praktiske lille baderum bevægede vi os op til øverste niveau til vores favorit udsigtsrum Lanterna Magica café’en til endnu en kop perfekt cappuccino og en friskbagt croissant. Efter endnu en dækspromenade flottede vi os med skibets mindste datapakke til deling, så vi kunne komme lidt på “kontoret” inden den forudbestilte frokostbuffet. Det var ellers nærmest en befrielse at være afskåret fra nettet.

Buffeten var udmærket- måske lidt mere “plenty than good”. Efter frokosten nåede vi lige at deltage i et lille nyttigt informationsmøde om stort og småt på Færøerne. Som det vist fremgår, er det “hårdt” at være på krydstogt. Så godt at vi snart, klokken 17.30, skulle gå fra borde i Torshavn, hvor vi har bestilt plads på en campingplads i nærheden. En halv times tid før vi var fremme, brød solen frem, og en del af Færøernes dramatiske kystlinje, især øen Nolsoi bød os velkommen.

Hyggelig ser Torshavn ud.

Campingpladsen i udkanten af Torshavn var nydelig med pladser direkte ud til havet og fine sanitære forhold.

Selv om vi begge var trætte, gik vi en tur ind til Torshavn i den lyse aften. Vi fik faktisk set det meste af halvøen Tinganes, hvor regeringsmagten holder til i de gamle, smukke røde træhuse med græs på taget. Som det ses var det højvande på dette tidspunkt.

Bag ved lå byens gamle boligområde Reyn med hyggelige træhuse, heraf mange sorte ø, og brostensbelagte smalle snoede gader. Det føltes som veritabelt skridt tilbage i tiden.

Den hvide skærmplante ovenfor er Spansk kørvel, Sødskærm eller på Østjysk aniskål, den er spiselig og smager godt på f.eks sild. (Er afprøvet)

Katte har de heldigvis også her…. At det ikke kun er et museum vi gik rundt i ses af nyere navneskilte, vasketøj og børnelegetøj.

Så var kræfterne også brugt op, og vi traskede tilbage til Kermit, hvor vi fik os en kop te og en laksemad , mens vi så TV-Avis, hvor den nye regering blev præsenteret. 

Aftenudsigt fra Kermit

1/6-26 MANDAG/HIRTSHALS

Efter mange projekter i hus og have – ikke mindst bygning af ny terrasse, var vi ved middagstid endelig klar til, med pakket bil at sige farvel til Vornæs og køre mod Hirtshals, hvorfra Smyrilfærgen den følgende dag i løbet af 36 timer ville fragte os til Torshavn.

Vi sidder altid med en følelse af at ha’ glemt noget og ca. halvvejs dukkede to ting op ekstranøglen til bilen samt Eriks “diamantbesatte” stok erhvervet på Sct. Croix- i fald det knæopererede ben skulle svigte. Men too late at vende om. Undervejs var vi på sygebesøg hos Eris storesøster, som desværre har måttet en tur på Skejby.

Efter at ha’ passeret det smukke område omkring Rold Skov var det endelig tid til en kaffepause nær lystbådehavnen i Hobro i bunden af hyggelige Mariager fjord.

Herefter gik det tjept videre op til Hirtshals, som vi jo er ret stedkendte i efter vores Norgestur i 2025.

Der er langt fra Hirtshals til Sydfynsk bondeidyl.

Men vores P-plads og området ned til stranden var i år helt blokeret af beduinlignende telte (efter et naturtræf) samt i gangværende optagelser til en film. Vi fandt dog en god og rolig (+gratis) plads i vejkanten.

Efter en skyet dag med spredte byger, var solen nu brudt frem og og i modsætning til sidste år, hvor vi havde sandstorm, var det nærmest vindstille. Vi gad ikke lave mad i bilen, men indtog vores aftensmad i den lune aften på en overdækket 1. Sals terrasse på restaurant Lilleheden med udsigt over havet og de mange færger ankommer og afgår fra havnen. Og så var maden (en fiskesuppe til mig og Nachos til Erik) tilmed overraskende god.

At det nærliggende offentlige toilet i lighed med sidste år fortsat var døgnåbent og rimeligt rent og pænt fuldendte aftenen.

2/8-25

Vi stod op til tørvejr i Mölle, men hele området var ret pløret. Jeg havde heldigvis mine klocks, meget nyttigt fodtøj på campingferie. Efter morgenmaden brød vi op og kørte mod Helsingborg blot en halv times kørsel væk. Undervejs lavede vi dog en lille afstikker ind gennem Höganäs, forbi den store fabrik, der tidligere husede Höganäs Keramik, hvis produktion vist nu delvist er flyttet til Thailand, mens Rörstrand har overtaget fabrikken. Vi endte nede ved havnen og stranden.

Der er ikke meget højde over Höganäs, marinaen var stor og lidt kedelig, men stranden var fin, og omgivelserne var kønne.

Lidt efter kørte vi videre, og snart efter var vi på færgen på vej til Helsingør med Kronborg om styrbord. Der var sorte skyer her og der, men det holdt tørt, hvor vi var, og det var lunt.

Vi tænkte, at det var passende at fejre hjemkomsten til Danmark med Brostrædeis, og en til hver i dag. På vej gennem Stengade blev vi mødt af Helsingør’s pigegarde for fuld musik – det havde de da ikke behøvet… Men festligt var det.

Vi gjorde holdt i Espergærde, hvor vi var inde på kirkegården for at se, hvordan mine forældres lille have havde det. Den trængte som forventet til lidt opfriskning, så vi var en tur på torvet og købe nye blomster, og netop som vi havde fået plantet færdigt, åbnedes himlens sluser, og vi kørte i øsende regnvejr over det meste af Sjælland. Men kort før Storebæltsbroen ophørte regnen, og solen kom frem. Så vi kom hjem til vores hus og vildnis af en have i dejligt vejr og kunne tømme bilen i tørvejr. Og vi blev straks modtaget af vores meget mjavende kat Leo, der som sædvanligt var blevet passet godt af vores naboer.

Så må vi se, hvad vi finder på næste gang…