19/6 TORSDAG

Vi forlod Flekkefjord og kørte lidt  ind i landet af snoede og stejle veje.

Vi var på vej mod Helleren i Jøssingfjord – en af de lidt mere spektakulære seværdigheder. En heller er et overhængende klippeudspring. På dette sted er helleren så lang og dyb, at flere huse gennem århundreder er blevet bygget her i ly og læ for regn, sne og blæst.

Der dryppede vand ud fra klippen over spandene. Og tørresnoren var lige ved siden af…

Der har levet mennesker langt tilbage i tiden, og der har været flere huse end disse to. De sidste mennesker fraflyttede først omkring 1920.

Ikke langt herfra oppe af bjerget, var der et plateau med en flot udsigt ud over Jøssingfjorden. Som mange andre steder i Norge var der også her  påmindelser om voldsomme hændelser fra  2. Verdenskrig med faldne på begge sider. En modig nordmand blev efterfølgende på egnen omtalt som en rigtig “Jøssing”. 

Den store nye bygning er et flot nyt museum dels om helleren dels om hændelser under krigen.

Fredeligere var der ved vores frokost rasteplads nede ved kysten nær Egersund.

Herefter kørte vi mod Stavanger, olieeventyrets by, hvor vi med noget besvær fandt en plads i en P-kælder. At have set den norske serie Lykkeland,  gjorde det endnu sjovere at se byen, som jo nok har udviklet sig noget siden.

Det var en nem og behagelig by at gå rundt. Den var placeret rundt om den inderste snip, Vågen, af en større fjord. Så lidt ligesom Nyhavn i København, hvor man fra den ene kaj, her Strandkajen, kan se over til den anden, her Skagenkajen.

Skagenkajen, hvor der lå mange café’er

Strandkajen, hvor de små og her store krydstogtskibe lægger til.

På dette tidspunkt var vi temmelig udmattede, så vi fandt en hyggelig café oppe i det trendy kvarter bag Skagenkajen i Fargegatan.

Den gamle katedral smukt placeret i byparken nær bredden af en sø var desværre lukket, så vi måtte nøjes med at beundre den udefra.

Nu var det blevet tid at finde et nattelogi, og valget faldt på en campingplads lidt uden for Stavanger på den lille ø Sokn, som man kommer til via en af Norges utallige imponerende broer. Også her lå vi med næsen i vandskorpen med udsigt til en lille lystbådehavn.

Vi var nede på proviant og havde regnet med at pladsens restaurant havde åbent, men nej, så vi måtte et smut videre til næste lille ø Askje, hvorfra  vi hjembragte to udmærkede pizza’er på “Pizzakroken”, så vi kunne gå mætte i seng også denne aften.

KRISTIANSAND

Vi havde hørt, at byen skulle være et besøg værd, især skulle der være en smuk havnepromenade, med maritim stemning og en vellykket blanding af nyt og gammelt byggeri. Det regnede lidt, da vi sneglede os ud gennem det store færgeterminalområde, men lige så snart vi steg ud af bilen, brød solen igennem skyerne, og det blev dejlig varmt. Vi gik først langs havnefronten, hvor der var en del nye boligblokke.

Kristiansand kaldes vist Norges blomsterby

Derfra gik vi videre op til midtbyen, hvor en smuk kirke lå centralt på en stor plads.

Den adskilte sig fra danske kirker ved at ha’ store bærende trækonstruktioner, også loftet ja selv gulvet var af træ.

Uden for på pladsen var der et leben med salg af rensdyrskind og andre typisk nordiske ting, der kunne tænkes at friste de ret så mange turister.

Vi vendte tilbage til havneområdet og ned til den gamle berømte fiskebasar, hvor alt, der kunne svømme eller krable sig frem under vand, kunne købes – også de berømte fiskekakor/ fiskefrikadeller til blot 30 kr./stk… Vi lod os dog ikke friste, men gik tilbage til Kermit og kørte sydpå mod næste stop – Norges sydligste punkt.

LINDESNES FYR

Sidst på eftermiddagen nåede vi af en smuk rute frem til Norge’s sydligste punkt Lindesnes (kun en smule nordligere en Skagen). Fyret tronede højt oppe på en klippe og har nok været til stor nytte for mangen en skipper.

Vi var dog ikke oppe i fyret, dels var det tæt på lukketid, og dels bør Erik ikke belaste sit slidgigtramte knæ unødigt. Men vi lavede en kop kaffe, som vi indtog i de smukke omgivelser og fik en snak med en flok garvede tjekkiske motorcyklister.

FLEKKEFJORD

Ved 19 tiden nåede vi frem til dagens sidste destination den lille smukt beliggende by Flekkefjord.

Vi havde kun kørt ca. 80 km i alt, men da vejene oftest er ret snoede, går det ikke så hurtigt.

Her var en fin Autocamperplads med udsigt ud over fjorden og en lille lystbådehavn. Og bag os tårnede det norske grundfjeld sig op som en stor dyster væg. Der var fine toiletter og endda varmt vand i hanerne, så alt var såre godt.

Vi fik indviet vores nye og mindre pladskrævende grill, og kort efter kunne vi indtage vores veltillavede mad, en halv bøf og en halv kotelet til hver med lidt salat og brød til. Senere på aftenen, ved 23 tiden gik vi en tur rundt i området, over en bro der fører over til selve byen. Og vi vi så ikke en levende sjæl. Dog kunne vi se, at der var lys i havnens tre eneste gæstebåde. Men nordmændene var gået til køjs for længst – og faktisk også de øvrige autocampister.o

HIRTSHALS, mandag16/6-25

Så oprandt dagen, hvor vores Norge/Finland/Sveriges- eventyr, endelig skulle begynde. Forud var gået måneders forberedelser, såvel  mentale som praktiske. For Eriks vedkommende drejede det sig især om, hvordan en Buzz kunne indrettes til et lille hjem for os to de kommende to måneder. Der er blevet tænkt, revurderet, målt, savet, boret, slebet og hamret i timevis. Noget nyt er blevet købt, f.eks en drejekonsol til det ene forsæde, køleskab, strøm… m.m., men meget er genbrug af diverse plader og trælister. Et særligt drejebord med en bordplade fra Skærsilden er blevet monteret på et til lejligheden fremstillet aluminiumsrør monteret på en plade. Bordet kan således bruges såvel inde som ude og fylder minimalt i demonteret stand. Fantastisk!

Klokken 14 var vi klar til afrejse. Hækken var klippet, græsset slået, mine 100 krukker sat på automatisk vanding og selv huset var pænt og ryddeligt. Som altid tog vi med en snert af dårlig samvittighed afsked med katten Leo, som nok havde fornemmet, at noget var undervejs. Der er dog som sædvanligt sørget for fuld forplejning af ham ved flinke naboers hjæp.

Efter en smuk tur op gennem Jylland via Viborg, nåede vi efter en enkelt opladning kombineret med en kaffepause frem til Hirtshals ved 19.30 tiden. Vi parkerede på en stor P-plads med mange andre autocampere bag ved klitterne og tæt på havnen – og med et nærliggende pænt,offentligt toilet. Det blæste mere end kraftigt, så sandet føg, om ørerne og ind i øjnene på os, og bølgerne kastede sig frådende ind mod land.

Heldigvis skulle vinden vist lægge sig noget ud på aftenen og i morgen med.

Vi indviede vores drejesæde og bordet, og begge fungerede helt efter hensigten. Det blev til en let anretning med medbragt sushi fra Rema så en lille ostehaps til dessert.

HIRTSHALS og færgeturen til Kristiansand Tirsdag17/6

Som lovet havde vinden lagt sig, og i den tidlige morgen kunne vi se færgen, vi skulle med 9.30 nærme sig Hirtshals.

Efter at ha’ ommøbleret Kermit fra “sovemode” til almindelig bil (næsten nemmere end i Folke) kørte vi en time før afgang over mod Fjordline’s check-in kø til færgen mod Kristiansand i Norge.

Det er ufatteligt, hvor mange lastbiler, autocampere og almindelige biler en sådan færge kan rumme. Små køretøjer som vores Kermit havnede højt oppe på 5. dæk.

Vi havde bestilt en morgenmadsbuffet, hvor man må sige, at vi fik “value for money”, men godt at ha’ noget at fordrive de fire timers sejlads med…

Vi var dog også en tur oppe på helikopter dækket, man skulle virkelig holde på hat og briller i blæsten. Sikkert også lidt spændende at skulle lande en helikopter præcist og sikkert.

Efter godt tre en halv times sejlads startede den norske skærgård.

Vi stod op til en solrig lun morgen på skovcampingpladsen i Imbrock. Efter at ha’ klaret aftenopvasken m.m. gik vi en tur rundt om søen og langs de mange sjove kolonihavehuse i området.

Da vi efterfølgende ville betale for opholdet, var vi nær blevet politianmeldt for tricket med euro’en. Det tog sin tid at formilde frau Langfeld, men det lykkedes dog i sidste ende. Da vi nærmede os Hamburg, blev trafikken meget tæt, og i den modsatte retning syd på var der lange køer. Men vi slap forholdsvis nådigt igennem, og efter Elb-tunnelen gik det fint. Vi holdt pause i Flensborg, en rigtig hyggelig by med en flot skyline inde over centrum, leider nicht egne fotos.

Vi kunne sidde ude og spise hver vores backfischbrötchen langs havnebassinet og senere på et lille torv dele et stykke lagkage til kaffen – også næsten uden at fryse udenfor. Vi talte lidt om, at det var en skam, at byen ikke var dansk, men blev enige om, at så var den måske blevet helt anderledes og mindre charmerende. Danmark har så mange havnebyer, mens Tyskland med sit store indland virkelig hæger om deres havnebyer.

Campingpladsen i Kollund er af ældre dato, men fin og vi kunne kigge ud over fjorden fra vores plads. Dagen forventede vi at vågne op til regnvejr – vist for første gang på hele hjemturen. Vi har i det hele taget næsten ikke haft regn, men nok noget koldere vejr end vi havde regnet med – især nætterne og morgenerne har været kølige.

28/3

Vores første morgen i Danmark i Kollund blev ganske rigtigt både våd og grå. Vi kørte af den gamle landevej fra Kollund gennem Åbenrå mod Søvind nær Horsens.

Hele 21 personer plus to hunde var mødt op til Kirstens påskefrokost klokken 13. Den blev vældig vellykket og med dejlig – og rigelig mad.

Ud på aftenen kørte Erik og jeg ud til en fin lille holdeplads på Alrø, hvor der er toiletter, og det ene var tilmed åbent. Der holdt to andre autocampere, men der var fin plads til os også. Vi havde Eriks fine næsten hjemmesyede overtræk på, men det blæste så meget, at vi var nødt til at vende bilen 180 grader, for at det ikke skulle blafre for meget, og det hjalp.

29/3

Efter en nat hvor vi kunne høre de nære bølgers skvulpen, kørte vi forbi Kirsten til formiddagskaffe – og derefter endelig hjemad mod Vornæs, som vi nåede lidt over middag. Alt lignede sig selv, heldigvis med forskellige forårstegn, og vores kat Leo var der med det samme til mjavende at tage i mod os. Fem minutter senere dukkede vores vandhundeopdrætter Sian op. Hun kommer jævnligt forbi for at træne især sine hvalpe i at begå sig i vand. Så med termobukser og gummistøvler på følte man sig straks hjemme igen.

Hermed er vores 11.650 km lange tur, ned gennem Europa til Marokko, rundt i Marokko i fire uger og derefter af diverse omveje tilbage igen til Danmark, SLUT efter to måneder – pånær to dage.

Vi tog afsted fra Camping Kockelscheuer ved 11-tiden, og efter at ha’ fyldt tanken op forlod vi Luxembourg. Trafikken gled let på motorvejen, men ved ettiden ville vi gerne ned og se/gense Rhinen, så vi drejede af ved Leverkusen mellem Köln og Düsseldorf og kørte ned til Hitdorf, en af de utallige små byer der ligger langs Rhinen.

Lige her var der en færge over til modsatte bred, og ved siden af denne lå der en strategisk velplaceret Biergarten, hvor man også havde lettere indendørs servering. Der var rigtig hyggeligt og med fin udsigt over Rhinen og med en flammkuchen til mig og et par pølser til Erik kunne man ikke klage.

Der var gedigen tysk udsmykning til alle sider – selv i loftet med gamle serveringsbakker.
Bagefter var vi nede og gå langs floden. Om flodtrafikken holdt påskeferie er ikke til at sige, men vi så kun to af de store flodbåde, vi mødte så mange af i sommers.

Lige som i Saône var der nu meget mere vand end i sommers, og vi kunne se, at det havde været endnu højere oppe. Det skete tit, især om foråret, fortalte et af de mange ældre par, der meget forståeligt ynder at sidde på en bænk og se vandet strømme forbi. På fotoet neden under til venstre kan man se et lyst bælte i midten, hvortil vandet sidst nåede op.

Derefter gik det videre op mod campingpladsen, som vi har været på en gang tidligere. Den ligger smukt midt ude i en skov med en “badesø”. Vi var først fremme ved halv otte tiden. Det sidste stykke vej kørte vi gennem mørk skov, og først så vi én campingvogn med en sær rosa belysning indvendigt og lidt senere endnu en – nu med mere violet lys og og med et kvindemenneske henslængt på en bred seng. Der kunne vist kun være tale om erhvervsdrivende kvinder med et rimeligt ubehageligt og angstprovokerende job. Nå, men da vi nåede frem til vores respektable campingplads, var alt  lukket og slukket og bommen var for. Heldigvis gik bommen dog op, da den blev fodret med en Euro, og vi fik en fin plads på en lysning i skoven.