Helleren i Jøssingfjord og Stavanger
19/6 TORSDAG
Vi forlod Flekkefjord og kørte lidt ind i landet af snoede og stejle veje.
Vi var på vej mod Helleren i Jøssingfjord – en af de lidt mere spektakulære seværdigheder. En heller er et overhængende klippeudspring. På dette sted er helleren så lang og dyb, at flere huse gennem århundreder er blevet bygget her i ly og læ for regn, sne og blæst.
Der dryppede vand ud fra klippen over spandene. Og tørresnoren var lige ved siden af…
Der har levet mennesker langt tilbage i tiden, og der har været flere huse end disse to. De sidste mennesker fraflyttede først omkring 1920.
Ikke langt herfra oppe af bjerget, var der et plateau med en flot udsigt ud over Jøssingfjorden. Som mange andre steder i Norge var der også her påmindelser om voldsomme hændelser fra 2. Verdenskrig med faldne på begge sider. En modig nordmand blev efterfølgende på egnen omtalt som en rigtig “Jøssing”.
Den store nye bygning er et flot nyt museum dels om helleren dels om hændelser under krigen.
Fredeligere var der ved vores frokost rasteplads nede ved kysten nær Egersund.
Herefter kørte vi mod Stavanger, olieeventyrets by, hvor vi med noget besvær fandt en plads i en P-kælder. At have set den norske serie Lykkeland, gjorde det endnu sjovere at se byen, som jo nok har udviklet sig noget siden.
Det var en nem og behagelig by at gå rundt. Den var placeret rundt om den inderste snip, Vågen, af en større fjord. Så lidt ligesom Nyhavn i København, hvor man fra den ene kaj, her Strandkajen, kan se over til den anden, her Skagenkajen.
Skagenkajen, hvor der lå mange café’er
Strandkajen, hvor de små og her store krydstogtskibe lægger til.
På dette tidspunkt var vi temmelig udmattede, så vi fandt en hyggelig café oppe i det trendy kvarter bag Skagenkajen i Fargegatan.
Den gamle katedral smukt placeret i byparken nær bredden af en sø var desværre lukket, så vi måtte nøjes med at beundre den udefra.
Nu var det blevet tid at finde et nattelogi, og valget faldt på en campingplads lidt uden for Stavanger på den lille ø Sokn, som man kommer til via en af Norges utallige imponerende broer. Også her lå vi med næsen i vandskorpen med udsigt til en lille lystbådehavn.
Vi var nede på proviant og havde regnet med at pladsens restaurant havde åbent, men nej, så vi måtte et smut videre til næste lille ø Askje, hvorfra vi hjembragte to udmærkede pizza’er på “Pizzakroken”, så vi kunne gå mætte i seng også denne aften.