Hele tre steder 18/6-25

KRISTIANSAND

Vi havde hørt, at byen skulle være et besøg værd, især skulle der være en smuk havnepromenade, med maritim stemning og en vellykket blanding af nyt og gammelt byggeri. Det regnede lidt, da vi sneglede os ud gennem det store færgeterminalområde, men lige så snart vi steg ud af bilen, brød solen igennem skyerne, og det blev dejlig varmt. Vi gik først langs havnefronten, hvor der var en del nye boligblokke.

Kristiansand kaldes vist Norges blomsterby

Derfra gik vi videre op til midtbyen, hvor en smuk kirke lå centralt på en stor plads.

Den adskilte sig fra danske kirker ved at ha’ store bærende trækonstruktioner, også loftet ja selv gulvet var af træ.

Uden for på pladsen var der et leben med salg af rensdyrskind og andre typisk nordiske ting, der kunne tænkes at friste de ret så mange turister.

Vi vendte tilbage til havneområdet og ned til den gamle berømte fiskebasar, hvor alt, der kunne svømme eller krable sig frem under vand, kunne købes – også de berømte fiskekakor/ fiskefrikadeller til blot 30 kr./stk… Vi lod os dog ikke friste, men gik tilbage til Kermit og kørte sydpå mod næste stop – Norges sydligste punkt.

LINDESNES FYR

Sidst på eftermiddagen nåede vi af en smuk rute frem til Norge’s sydligste punkt Lindesnes (kun en smule nordligere en Skagen). Fyret tronede højt oppe på en klippe og har nok været til stor nytte for mangen en skipper.

Vi var dog ikke oppe i fyret, dels var det tæt på lukketid, og dels bør Erik ikke belaste sit slidgigtramte knæ unødigt. Men vi lavede en kop kaffe, som vi indtog i de smukke omgivelser og fik en snak med en flok garvede tjekkiske motorcyklister.

FLEKKEFJORD

Ved 19 tiden nåede vi frem til dagens sidste destination den lille smukt beliggende by Flekkefjord.

Vi havde kun kørt ca. 80 km i alt, men da vejene oftest er ret snoede, går det ikke så hurtigt.

Her var en fin Autocamperplads med udsigt ud over fjorden og en lille lystbådehavn. Og bag os tårnede det norske grundfjeld sig op som en stor dyster væg. Der var fine toiletter og endda varmt vand i hanerne, så alt var såre godt.

Vi fik indviet vores nye og mindre pladskrævende grill, og kort efter kunne vi indtage vores veltillavede mad, en halv bøf og en halv kotelet til hver med lidt salat og brød til. Senere på aftenen, ved 23 tiden gik vi en tur rundt i området, over en bro der fører over til selve byen. Og vi vi så ikke en levende sjæl. Dog kunne vi se, at der var lys i havnens tre eneste gæstebåde. Men nordmændene var gået til køjs for længst – og faktisk også de øvrige autocampister.o