Inari, de finske samers hovedstad

17/7-25

En ny solskinsdag oprandt på Neiden’s Fjellcamp alias myggeparadis. Desværre syntes myg og mitter at være nogenlunde lige aktive om om formiddagen, og helt slemt, ja ubeskriveligt var det inde i det lille køkken, hvor gårsdagens opvask skulle klares. Det var ellers et rigtig fint sted med mange gamle fine udbygninger og også denne flotte “lavvu”, men vi skyndte os at pakke sammen og køre videre.

Snart var vi i Finland og landskabet ændrede sig til et det fladere og lidt mere ensformige, nåleskov afbrudt af søer. At det ikke er med urette, at Finland kaldes de 10.000 søers land, så vi hurtigt.

Visse steder så vi store mængder af sten ligesom kastet ud over søbredderne.

I dag gik turen mod Inari, de finske samers hovedby. Og ligesom der i Norge er et museum for samisk kultur i Karasjok, er der et lignende “Sami Cultural Center” i Inari. Vi startede dog med at finde et sted at parkere Kermit for resten af dagen og natten, og fint nok var der en slags campingplads helt tæt ved Samemuseet. Pladsen virkede lidt rodet med små telte, autocampere og campingvogne mellem hinanden, men det gik alligevel. Og her kunne man endda både få vasket og tørret sit tøj, så jeg gik straks ind og bookede en tid til vask kl. 20.
Museet var både informativt og spændende og havde mange temaer bl. samernes beklædning gennem tiderne.

Som andre menneskers beklædning har også samernes ændret sig gennem tiderne, og er blevet påvirket at omverdenen.

Men med skam at melde så vi dog ikke en eneste same i sametøj på vores tur.

Ligesom i Alta var der også  her en udendørs afdeling med en samling huse og udbygninger, hvoraf nogle var flyttet hertil fra forskellige egne. I hine tider boede samerne sjældent længe det samme sted, men flyttede sig med renerne over store afstande og boede derfor meget enkelt i telte, lavvu, og lignende. Men da landegrænserne mellem de nordiske lande (og russiske) blev mere fastlagte, blev denne livsform vanskeliggjort. Samerne måtte vælge, hvilket land de ville høre under, og præster og skolelærere fik også et – eller flere ord at skulle ha’ sagt.

Således endte det med, at samerne, i al fald i perioder af året, blev bofaste og nogle fik den type huse, som vi så på udstillingen. Og også nutidens samer er bofaste en stor del af året. På fotoet nedenunder kan man se en stald bygget til renerne, så også de kunne komme i læ, bl.a. for myggene.

Aftenen tilbragte vi på vores midlertidige boplads, fik lavet mad, mens et par rener rumsterede rundt i krattet lige bag os.

Vi talte også lidt med “naboerne”. På den ene side havde vi et fransk ægtepar, lidt yngre end os, der var på cykeltur hertil og til den anden side en ung franskmand ligeså på cykel. Der kan man tale om at rejse langt og let (hvad bagage angår). Den unge franskmand havde dog bestilt en flybillet vist nok til Ungarn – han flygtede simpelthen fra myggene. Her og nu var myggeplagen dog begrænset, og vi kunne gennemføre vores storvask inclusive næsten tørring uden de store problemer.

Men lidt sjovt at hænge tøj til tørre klokken halv et om natten…

Og så godnat fra Inari i den endnu lyse nat.