Alta og helleristninger
9/7-25
Næste mål var Alta, med de enestående helleristninger. Turen dertil var lang, men flot.
På E6 især ved ved Lyngseidet kunne vi i betryggende afstand se over til de stejle sneklædte Lyngsalper, et yndet og udfordrende område for klatrere.
Ved frokosttid trængte vi til lidt adspredelse og kørte ind til den berømmede landevejscafé Bios, hvor vi fik to forskellige udmærkede retter med Pukkellaks – mere om denne laksetype senere.
Videre nordpå ind i Finnmarken gik det. Nu lå den gamle sne i driver hist og pist lige uden for vores vinduer, andre steder stod tålmodige m/k med deres fiskestænger ved elvens bred – eller ude i strømmen.
Endelig kom vi frem til Alta, som for os især vækker minder om samernes opstand mod opdæmningen af Alta elven i 1970’erne. Ingen vandt – men nogle tabte, især samerne, men ikke i samme grad, som de ville ha’ gjort uden de massive protester.
Vi fandt ud til museet i Alta, World Heritage Rock Art Centre. Først besøgte vi den indvendige del af museet, hvor meget af det, vi senere kom til at se i det fri, blev forklaret.
Det var et sted man, i al fald vi, kunne blive ved med at finde ny viden i. Men det er begrænset, hvor meget de gamle hjerner kan kapere, så vi fortsatte til den udvendige del, hvor helleristningerne skulle ses live.
Udenfor var en fotostat, som viste hvordan de tidligere folk, inkl. samerne har boet mere eller mindre stationært i skindtelte eller græstørvehuler.
Der var anlagt km.vis af ruter på træbroer i det smukke landskab, hvor man kunne se de forskellige helleristninger fortrinsvis af større dyr som bjørn, elg og ren, som blev nedlagt på den ene eller anden måde. Sjovt nok viser undersøgelser af deres efterladte affaldsbunker, at de overvejende har levet af fisk. Faktisk var det først var i 1970’erne, at man opdagede de første helleristninger på stedet.
Mange af helleristningerne var (efterflg.) malet røde og var lette at se og forstå. Sværere var det med dem, hvor inskriptionerne ikke var farvelagte, men jo mere man trænede øjet, jo bedre gik det. Man er pt. i gang med at fjerne bemalingerne, hvilket både er godt og skidt. Vildt at tænke på at nogen for tusindvis af år (2000-7000) har siddet og kradset i disse klipper – og hvorfor? Er det mødre, der har bedt deres børn om at gå ud og “tegne”, eller har det haft en dybere og mere rituel betydning.
Denne elgko var en af de lette…
Det gule hus nedenfor var beboet af samer indtil ret fornylig.
Til slut var vi så mætte af indtryk, at vi kørte mod dagens sidste mål, vores spise/sovested. Vi fandt en campingplads lidt oppe af Altaelven. Det var afslappende og sjovt at gå nede langs den strømfyldte flod, inden vi lavede aftensmad.
Hvis man turde, kunne man leje en af de mange kanoer eller måske blive sejlet en tur. Vi ville gerne ha’ været længere oppe af den omstridte elv, men opdæmningen lå så langt oppe af elven, at vi ikke mente, at det ville være umagen værd og nok også et deprimerende syn.