Alta og mod Nordkap

10/8-25

Vi startede dagen med en tur ind i Alta by, som mest var spredt bebyggelse og så en meget stringent hovedgade. Tyskerne jævnede stort set byen med jorden i krigens sidste dage, og genopbygningen er sket lidt på må og få og ofte billigst muligt.

Dog har byen fået et arkitektonisk mesterværk i den ret nye  kirke, Nordlyskatedralen fra 2013. Den er opført i beton og Titan, og minder måske nok om et forbrændingsanlæg, men den passer flot ind i omgivelserne. Og så har den nyligt afdøde danske multikunstner Peter Brandes stået for udsmykningen bl.a. med en fire m høj Kristusfigur i bronze.

Var desværre ikke inde i kirken – er lidt modstander af entré i kirker. Efter at ha’ provianteret fortsatte vi mod den definitivt nordligste del af Norge. Det betød at vi havde fire og en halv times kørsel gennem Finnmarken foran os. Vi kom hurtigt ud på ødemarkens vidder, hvor blikket blev stillet på uendeligt.

Til tider var vi over trægrænsen, andre steder så afgnavet  dværgbirk og hist og her lå der små hytter. Vi holdt en tiltrængt pause ved Repparfjordelven.

Ved Olderfjord kørte vi af E6 og videre langs Porsagerfjorden.

På strækningen op mod Magerøya, hvor Nordkap ligger, så vi rigtig mange rener. Om sommeren bliver der efter sigende for varmt inde i landet, og derfor søger de mod de køligere kystområder. De kan dukke op ud af det blå , eller snarere gråbrune, idet de i den grad falder sammen med omgivelserne, undtagen når de er hvide…

Og så flytter de sig nødigt, det er bilerne der må køre udenom. Vi så en ren der med stoisk ro stod og kløede sig bag øret med det ene bagben, mens vi sneglede os forbi den. Især siden Tromsø har vi hørt mere og mere finsk og det samiske islæt har været tydeligt siden Alta. F.eks ser vi ofte de typiske lavvu’er  med et træskelet overtrukket med rensdyrskind, dog er mange af dem “fakeudgaver” til glæde for turisterne. 

Langt om længe nåede vi ud på Magerøya, så Honningsvåg i det fjerne, men kørte videre mod vores Base Camp i det lille fiskersamfund Skarvåg en halv times kørsel fra Nordkap. 

Vi fik en god plads lige ned til en lille sø med udsigt udover den tilsyneladende uendelige vildmark. Kun en gang i mellem kunne man se en bil – eller autocamper sno sig frem gennem den skjulte smalle vej.

Selv om der var et stakit og et par elledninger mellem os og ødemarken, var vi ret begejstrede og besluttede at blive to nætter på dette unikke sted. Vi gik en tur ud til selve Skarsvåg og havnen. Undervejs blev vi nærmest løbet over ende af en flok rener, som kom løbende i mod os og forsvandt op mellem husene.

Vi har endnu ikke helt vænnet os til rener i gadebilledet. Den lille film nedenfor viser bagtroppen af flokken, og fotografen gemmer sig bag Erik…

Husene var generelt  pæne og velholdte, et lille Guds hus var der også.

Og havnen var rigtig fin med en pænt stor fiskeflåde.

Kort sagt et rart og hyggeligt sted at være.