Bergen og Evanger

21/6-25
Efter en regnfuld nat stod vi som lovet op til fuld sol.

I går aftes i regnvejret ankom to store fuldt læssede motorcykler med nogle meget mørklødede mænd. I dag i solskinnet kunne vi se, at de og deres Honda’er kom fra Abudabei. De havde slået nogle små telte op, og den ene fyr, knap så lang som Honda’en trissede nu rundt i djebella og forberedte te i en lille snabelsnudet tekedel. Ret eksotisk her midt i Norge. Bemærk de mange flag på cyklerne…

Første stop på vej mod selve Bergen var Griegmuseet med  Nina og Edvard Griegs hus Troldhagen, hvor de boede i mange år, især om sommeren. Der var et fint typisk norsk træhus, hvor vi under mange formaninger om kun at se og ikke røre fik fortalt om tingene i huset.

Desværre var det faktisk kun to rum der var møblerede, men de gav til gengæld et fint indtryk af livet.

Huset og haven lå smukt ned til fjorden.

Næsten nede i vandanten stod den tidligere omtalte komponisthytte, som på et tidspunkt er blevet flyttet hertil fra Lofthus.

Og lige oppe bag ved havde man på smukkeste vis bygget en koncertsal, Troldsalen, ind i skrænten.

Der var faktisk koncert i salen lige efter vores rundvisning, men den sprang vi over.

Selve museet var lille, men fint. Edvard Grieg levede fra 1843-1907, mens hans hustru (og kusine) Nina Hagerup, 1845-1935 overlevede ham med næsten 30 år. Hun var både koncertpianist og sangerinde, og de to turnerede tit Europa rundt sammen. De fik kun et barn, en datter som desværre døde af meningitis som ganske lille.

Der skulle kun være ca. 20 minutters kørsel ind til et P-hus tæt ved Bryggen i Centrum, MEN så let skulle det ikke være. Der viste sig at være Pride-parade netop denne eftermiddag, så der var prideflag, bevæbnet politi og afspærringer stort set over alt.

Og det blev meget stejlere og smallere

Navigatoren dirigerede os op af en stejl, snoet og meget smal vej, som vi med fare for liv og køretøj vendte rundt på, fordi vi mente, at vi måtte være kørt forkert. Det var vi dog ikke, så vi måtte tage turen en gang til og kom helskindede ned fra højderne til vores p-kælder.

Vi trådte ud på bryggen nogenlunde som Priden startede. Der var virkelig mange der deltog såvel til fods som i tudende lastbiler. Mange, især af de gående, var yngre kvinder med børn i klapvogne, men ikke så mange mere eller mindre ekstremt på/ eller afklædte, som man ellers ofte ser på fotos.

Vi fandt et bord, hvor vi både kunne holde øje med optoget og ikke mindst nyde synet at de ikoniske gamle smukke malede træhuse langs kajen. At det tog en evighed, inden vi fik vores halvkolde, svinedyre, men dog velsmagende fiskesuppe betød ikke så meget.

Bagefter traskede vi op til Fløibanen, som lynhurtigt transporterede os (og en masse andre turister) de godt 300 m op til det næsten obligatoriske udsigtsområde. Udover det flotte vue, var der nok at se på langs spadserestien rundt i området, f.eks. det fashionable Fløihotel og ikke mindst de 10 fritgående nysgerrige geder, der gerne foretog en grundig granskning efter kiksekrummer og andet i de mange passerende klapvogne.

Vel nede igen var vi lige en tur forbi fiskemarkedet, inden vi godt trætte gik tilbage til Kermit. Vi kørte videre via en lille bygd Stanghelle, hvor vi lavede os en tiltrængt kop kaffe.

Derefter kørte vi mod Evanger, hvor vi kørte 6 km op af en sidevej til en rigtig hyggelig lille velordnet campingplads (Mestad Camping). Her fik vi for første gang sat vores markise op. (Dog ikke noget foto af den). Den fungerede vældig fint, og vi kunne lige nå at sidde og grille og spise ude, inden solen forsvandt bag de høje bjergtoppe.

Sidst på aftenen begyndte det at regne, men det var stadig lunt, så vi sad ude og drak te, til vi skulle sove.