Undredal, Voss, Borgsund og to Stavkirker

22/6-25

Om morgenen var det stadig stille regnvejr i Evanger, så dejligt med markisen. Andre, to ældre tyske herrer, var mindre heldige…

Vi forlod den hyggelige Mestad Camping og kørte mod Undredalen som første stop. Undervejs passerede vi en ret så rivende fos fyldt med sten, hvor små gule, røde og orange kajakker med noget nær livet som indsats boltrede sig. Desværre ingen af disse fotos. 
Undredalen er en ca. 8 km smal dal med en bygd, der ligger smukt ned til Aurlandsfjorden. Dalen er kendt for flere ting, dels deres gedeost, dels landets mindste stavkirke. Geder mødte vi mange af på vej ned til bygden.

Fossen mundede ud nede ved fjorden nede ved et lille færgeanlægssted, hvor der også lå en restaurant.

Den fristede med alle mulige retter, der involverede gedeost og gedekød, og det syntes vi, at vi var nødt til at prøve. Vi nøjedes med en forret med kartoffelhumus, “brændt” gedeost, “pulled” gedekid 🥴, grønt samt forskelligt salt, sødt eller knasende bl.a. figner og valnødder. Det smagte godt og anderledes.

Men det ser vist ikke særlig appetitligt ud på fotos. Og så var det ikke vin, men “fjellside”, vi drak til.(cider).

Bygden var rigtig fin med sine fine små træhuse og blomster.

Den lille stavkirke lå lidt tilbagetrukket oppe over byen, den var i modsætning til normen hvidmalet.

Der var bænke, tydeligt af nyere dato,  i denne kirke. Dette var normalt ikke brugt i stavkirkernes første tid i 11-13 hundredetallet. Man måtte stå op, og så var der også plads til flere…

 
Snart efter nærmede vi os Voss. Planen var oprindeligt at overnatte omkring Voss og så veludhvilede og i bedre vejr ta’ turen op til berømte Stegastein med den svimlende udsigt. Men campingpladsen i Voss var både dyr og fuld, så vi besluttede at lave (en lidt lang) afstikker mod Borgsund og se Norges nok mest velbevarede stavkirke der. Her kom vi, lidt som en overaskelse igennem Lærdalstunnelen, Norges længste på 24,5 km, bygget fra 1995-2000. For at give afveksling og hvilemulighed, er der bygget huler hver 6. Km med forskelligfarvet belysning.

Ret imponerende, men også lidt skræmmende at køre så dybt inde fjeldet.

Ovenfor ser man to kirker, den nyere Borgund kirke i baggrunden, mens Stavkirken er et museumsobjekt, som nøje vogtes og overvåges af diverse vagter og kameraer og ikke tåler berøring m.m. Men det var interessant at se kirken og også det lille tilknyttede museum. Omkring år 1300 var der omkring 1000 stavkirker i Norge. Det krævede udpræget håndværkssnilde at bygge diise. Nu er der 28 tilbage, og kun fordi nogle ildsjæle i sidste øjeblik lagde penge, viden og kræfter i at redde dem fra det totale forfald.

Herefter var vi oplevelsesmætte for dagen og fandt derfor en nærliggende campingplads, hvor vi under markisen kunne slappe af med en kop kaffe i smuskregnen. Lidt senere blev vi dog nødt til at pakke den sammen igen pga nogle kraftige vindstød, der susede ned gennem dalen.