Grau de Leucate og Flower Camping Altea 23/3-2024

Planen var at køre fra Roses til den gamle by Aigues-Mortes med en frokostpause i Sete. Men som tiden gik, kunne vi se, at det gik ikke. For frokost i Frankrig foregår mellem 12-14 og ikke et minut senere, mens man stort set kan få frokost mellem 12 og 18 i Spanien.

I stedet kørte vi ned til Grau de Leucate, hvor vi kunne se, at de havde specialiseret sig i østers og skaldyr. (En grau er, så vidt jeg har forstået det) et udløb/kanal mellem indre vande som f.eks de mange indsøer, etang’er, der er i dette flade område, og så havet. Solen skinnede, men som så ofte i dette område, blæste det kraftigt.

Vi fandt dog en plads med både sol og læ i en af de mange små intermistiske udsalg/spisesteder lige ud til “grau’en”. Man kunne få alle mulige slags skaldyr ud over østers, og vi fik en tallerken med lidt af hvert.

De store rejer var super lækre og spændstige, hvis man sige det om en død reje, og de seks små østers smagte også godt. Og så var det bare et dejligt sted at sidde med fødderne næsten nede i vandet og med en masse glade mennsker ved de andre borde – og dyrt var det ikke.

Bagefter var vi lige nede ved den dejlige strand med krystalklart vand. Her kunne man godt holde sommerferie en gang, var vi enige om.

Vi holdt en kaffepause blandt de endnu knap udsprungne vinmarker.

Herefter forsatte vi mod vores  campingplads lidt før Aigues-Mortes. Det var et ældre, ikke særlig Flower-poweragtigt sted, men udmærket for en enkelt overnatning.