Roses, Llanca og El Porto de Selva 22/3-24

Vi startede dagen med at besøge et autoværksted i den nærliggende by Figureres for at få løst et mindre teknisk problem, som Erik manglede værktøjet til selv at løse. Det var en vældig kvik og dygtig fyr, som Erik arbejdede fint sammen med, engelsk kunne han tilmed også. Da problemet var løst, ville han ikke en gang ha’ noget for det, men det fik han nu alligevel.

Vi fortsatte til den charmerende by Llancá, som vi lå næsten en uge i 2022. Det var et rart gensyn med et sted, hvor vi gik rundt med Chico og cyklede mange dejlige ture (uden Chico).

Og så var der en helt speciel dejlig lille strand på den modsatte side af havnen, med klipper, sten og groft sand.

Neden for ses to fotos af den samme mole eller bølgebryder i magsvejr – eller som det også kan se ud. Ret skræmmende.

Ikke langt derfra lå en anden fin by, El Porto de Selva, som også kunne tåle et gensyn.

Der blev afholdt marked denne dag.

Vi fik frokost oppe på en balkon med udsigt ud over hele den smukke og solbeskinnede bugt. Her grillede sepiablæksprutter og gedeostsalat til Erik.

Af smalle, snoede veje med lidt vel spændende udsigter kørte vi tilbage mod Roses til havnen og den lidt ældre del af byen.

Der var både pænt og rart i Roses, men ikke som i de to andre mindre byer.

Nu var det snart absolut sidste chance for at indfri min hensigt om at komme ud og bade. Hidtil har det enten været (alt) for koldt, for store bølger eller for lavvandet. Men endelig lykkedes på en lille strand på den nordlige side af havnen.

Men jeg skulle virkelig tage mig sammen, for pludselig vendte og øgedes vinden, og der gik af og til skyer for solen. Alt i mens heppede Erik inde på stranden – og holdt øje med, at jeg ikke gik under med kuldekrampe. Jeg fik dog svømmet et par meter, før jeg gik i land.

Tilbage på campingpladsen var der lige tid til at slappe lidt af i solens sidste stråler efter en god dag.