Grau de Roi, Aigues-Mortes og Tournus, 24/3-24
Vi kørte det sidste stykke videre fra Camping Altea mod et gensyn først med Grau de Roi ud til havet og lidt senere langs kanalen op til Aigues-Mortes. Vi kørte på smalle landtanger ofte med en etang, indsø, til den ene side. Her så vi både flamingoer og som i dag, når det blæser vindsurfere.
Som sagt, også i dag blæste det kraftigt, så vi var lige ude og blive frisket lidt op på den yderste mole og fik et foreløbigt sidste kik ud over Middelhavet. Vi kunne se, at der var gang i en kapsejlads lidt længere ude – godt det ikke var os.
I stedet gik vi tilbage og lunede os med en kop kaffe i en af de mange café’er langs “grau’en”. Café’en havde ud over turens dyreste kaffe også en af de mindste hunde, vi hidtil har set.
Den gjorde flere ihærdige forsøg på at entre op på skødet af mig med sine små, men lange klør.
Næsten alle mennesker vi så i dag kom med små eller større buketter af grønne grene. Det lignede ikke palmegrene, men mon ikke det alligevel ikke hang sammen med, at det var Palmesøndag?
På den korte strækning langs kanalen ind til Aigues-Mortes kom vi både, som ovenfor, forbi flamingoer langs “saltmarkerne” samt som nedenunder de store saltbjerge.
Lige inden Aigues-Mortes var vi inde i en butik og forsyne os med lidt rosévin, den for egnen typiske og dejlige Vin de sables.
Aigues-Mortes borganlæg var lige så imponerende, som vi huskede det, og byen lige så hyggelig, bare med lidt færre turister, end da vi var her sidst med Skærsilden i september 2022.
Efter at ha’ forsynet os med lidt quiche og andet godt til frokost m.m. hos bageren kørte vi videre nordpå mod Tournus langs floden Saône. Vi kørte af en fin og ikke særlig befærdet betalingsmotorvej, så vi kom hurtigt fremad. Vi satser nu på, som et pitstop, at deltage i den påskefrokost, som Eriks søster Kirsten holder Skærtorsdag. Det kommer vist til at passe fint.
På grund af en spærret motorvejstunnel fik vi som bonus en tur gennem Lyon i myldretiden, lidt afvekslende efter motorvejskørslen. Tournus har vi også besøgt i 2022 på vores flod/kanaltur hjem i Skærsilden. Det er en rigtig rar lille by, og campingpladsen som ligger lige ned til floden var lige så god, som den lod til at være ud fra beskrivelsen. Og så havde de tilmed som velkomst en sort kat liggende på receptionsdisken… Men ud på aftenen blev det iskoldt, ikke meget over frysepunktet, så på med uldsokkerne og uldundertrøjen.