Mod Torsby og omegn
25/7 2025
Vi forlod Picasso og de herskabelige omgivelser i Kristinehamn og fortsatte mod Torsby en lille by med ca. 12.000 indbyggere, en flække eller et hul i jorden for mange, men for mig et sted, der gennem mine to arbejdssomre der i 1978-79, gav mig så mange gode oplevelser. Det kan være farligt at gentage en succes, men det fik briste eller bære. Men jo nærmere vi kom de kendte steder, jo mere kunne jeg mærke, at den gamle kærlighed ikke var rustet, men snarere var parat til at bryde ud i lys lue.
Her er da bare pænt – ikke Erik, spurgte jeg gang på gang. Jo, det syntes Erik da, men han syntes langt mere begejstret ved at konstatere, at jeg nok havde ret i, at Torsby og omegn var gamle amerikaner bilers mekka.
Vi tog ind På Torsby Camping tæt på byen og lige ned til den øverste del af Fryken, den meget lange, smalle tredelte sø, der går fra Kil til Torsby. Vi blev hjerteligt modtagne som gode gamle bekendte, (hvilket vi absolut ikke var) og fik en fin plads med godt udsyn over søen m.m. Vi havde besluttet at blive to nætter her og bare dase og slappe af på pladsen resten af dagen.
Der var nok at se på, der udspillede sig et intenst badeliv i søen i det dejlige sommervejr. Utroligt så længe såvel børn som voksne kunne holde ud at blive ved med at bade, pjaske og svømme.
Der var også en lille bådebro.
Og også her havde der sneget sig en enkelt flyder med tilhørende campingvogn ind.
Pladsen rådede over en velbesøgt restaurant, Nomad, nok egnens bedste.
For at være sikre på et bord havde vi klogeligt bestilt bord. Først på aftenen kom der en kortvarig tordenbyge, men da den var ovre, kunne vi sidde ude og se tværs over søen til den värmlandske højderygs dragende, blågrønne profil.
Hvis vi da ikke foretrak at lade os underholde af et svenskt selskab, der havde takket ja til en meget rundhåndet vinsmagning, og som blev ganske lystigt efterhånden som glassene blev tømt.
Stedet havde som noget nyt, efter en studietur til Bretagne, galettes (madpandekager af boghvedemel) på menu’en, og de havde virkelig taget ved lære. De var bare så lækre, næsten de bedste jeg har har fået.
Efter en kop te, var det sengetid, morgendagen ventede.