Vaasa med verdensnaturarv på Kvarken
19/7-25
Vi havde læst os til, at skærgården netop ud for Vaasa var helt speciel og derfor i 2006 blev optaget på Unescos liste over verdensnaturarv. Den korte forklaring herfor er, at i den seneste istid blev jorden tynget 800 m ned og senere hævede landskabet sig igen op til overfladen. Nu 10.000 år senere hæver landskabet sig fortsat med ca. o,8 cm/år. Og dette har så forårsaget et helt unikt morænelandskab.
Vi kørte ud på en af de ydre ø’er til Svedjehamn, hvor man skulle kunne se dette fænomen særlig tydeligt. Ud over at være verdensnaturarv var det et meget smukt og hyggeligt sted. Små både, til at fiske fra og at tøfferundt mellem de mange små øer med, lå fortøjet eller sejlede rundt på det glitrende vand.
Det trak lidt i søbenene på os begge.
Da vi blev sultne, gik vi over til havnens café, som en solrig søndag var et oplagt udflugtsmål for mange. Vi sad ude på deres store træterrasse og fik os hver vores sandwich med laks og rejesalat. Siden gik vi ud til et udsigtstårn,hvorfra man oppe højderne fik et godt overblik over det specielle landskab.
Der var mange andre oppe i tårnet, her en større damegruppe på guidet tur
Det var lidt som et bølget vaskebræt.
På tilbagevejen stoppede vi ved et meget søgt spisested op til en af Finlands efter sigende smukkeste broer for at få vores uundværlige kaffe.
Sidste punkt på dagsordenen var Vaasa by. Bykernen har ca. 70.000 indbyggere, hvoraf omkring 70 procent er finsk talende, og mange enten kan ikke vil eller kan tale svensk. Byen har haft en hård skæbne, med svensk herredømme og fra 1809 efter voldsomme kampe russisk herredømme som senere bredte sig til hele Finland. Og i 1852 brændte byen med sine mange tjæreimpregnerede træhuse stort set ned til grunden. Senere rejste den sig af asken, men nu med det russiske navn Nikolaistad indtil den fik navnet Vaasa tilbage i 1917, hvor zaren blev sat fra magten. I dag er byen med sine tre universiteter en by med mange unge mennesker.
Hver 6. indbygger siges at være ingeniør, og alle former for energi, sol, vind, jord, elmotorer/disbrution og intelligente netløsninger er i højsædet. Vi var et smut inde centrum for at føle søndagens storbypuls.
Og vi fik lidt af det hele denne sene eftermiddag på byens hovedstrøg: Finske punkere, fyldebøtter på bænkene, unge piger, en del med bare maver, andre med barnevogne, promenerende familier eller ungersvende med bar overkrop og en kold fadøl på barerne.
Og byens store torv var aflukket pga en art festival, men det gav også lidt ekstra liv i området.
På broen over til ø’en, til vores campingplads vogtede denne imponerende ørn.
“Hjemme” på vores grønne plet blev der tid til endnu en dukkert i det sølignende havvand inden aftenens øvrige gøremål.
Som født på ny…