Mod Lofoten, Moskenes færgehavn og Å

2/7-25

Vi var tidligt vågne, havde en snert af rejsefeber, hele turen herop af har jo været tilpasset denne dato. Men tidsplanen holdt. Klokken 10 holdt vi kø for at komme ombord kl. 11. Overfarten skulle ta’ 3 1/2 time, men vi var en halv time forsinkede. Måske pga blæsten, som dog havde lagt sig en del. Men vejret var ikke til at være på dæk, så vi satte os i flystolene sagde farvel til Bodø (en efter krigen relativt nyopbygget by, og ikke verdens mest spændende by) og væbnede os med te og tålmodighed.

Efterhånden som vi kom ud på åbent hav, voksede atlanterhavsdønningerne sig pænt store, men da vi var halvvejs beroligede kaptajnen os med, at nu ville søen lægge sig. Samtidigt mødte vi turens eneste anden båd, søsterfærgen til vores færge.

Det var dog ikke værre, end at vi undervejs indtog en rigtig færge Hot Dog.

Endelig lagde vi til i Moskenes på Moskenøya, den sydligste af Lofotens ø’er tæt på Reine,  ø’ens hovedby. 

Vi startede dog med at køre så langt som muligt sydpå  til det gamle fiskerleje med navnet Å.

Bortset fra den massive trafik var det et meget pittoresk sted. Der var rød(ny)malede træhuse på pæle ud i vandet overalt og lige så talrige sindrige træstativer til at hænge torsk til tørring. Det var lidt som at befinde sig i et stort frilandsmuseum med mulighed for mod betaling at besøge f.eks tørfiskemuseet

. Mange af de små huse blev nu ikke brugt til fiskeri, men blev udlejet til turister for kortere eller længere ophold, især til folk med interesse for selv at prøve fiskelykken.

Ikke så underligt at der var et hav af skrigende måger, og de havde virkelig fundet ud af at placere deres reder bekvemt og i sikkerhed for det meste.

Og restauranter, hvor man kunne spise mod klækkelig betaling, var der også. Så summa summarum, et smukt, men også ret kommercielt sted. Vi kørte tilbage mod Reine, hvor vi fandt en plads for natten på en stor delvis alm. parkeringsplads, dels Autocamperplads.