Bodø via Ørnes og Saltstraumen

1/7-25

Nogle steder, som Furøy,  er sværere at forlade end andre. Ovenstående fotos er taget henh.v. kl. 00 og om morgenen kl. 9. Det er endnu ikke lykkedes helt at fange midnatssolen pga bjerge eller skyer.
Men vi havde jo en færgereservation i Bodø den følgende dag, så…

Kort efter at være kommet over på fastlandet igen kørte vi langs Hollandsfjorden og kom nu så tæt, vi kunne komme i bil på turens anden bræ, nemlig Svartisen, som lå på fjordens modsatte side.

Næste stop var den lille by Ørnes, hvor der var lademulighed i havnen – og hvor vi kunne gå en tur samtidig.

Det var køligt, men der var nok at se på udover ambulancebåden og de seje cykler.

Bl.a. en famile med tre børn der skulle på fisketur i deres lille åbne motorbåd. Børnene så alle jublende glade ud, selv den ældste, en dreng,  iført shorts, kasket og solbriller. Vi har en klar fornemmelse af, at norske børn er mere hærdede og med på udendørsaktiviteter.

Også disse to mere eller mindre unge herrer så ganske robuste ud.

Næste stop kort før Bodø var Saltstraumen, hvor verdens stærkeste tidevandsstrøm er blevet målt ved det 3 km og blot 150 m brede stræde mellem to fjorde.

De laver nogle vilde og elegante broer i Norge

Ved fuld- og nymåne når hastigheden op på 20 knob/37 km/t. Og strømhvirvlerne kan blive 14 m i diameter og 3 m dybe. Så selv om det er godt at fiske i rørt vande, skal det gøres med forsigtighed.

Endelig nåede vi frem til Bodø, hvor vi efter lidt besvær fandt et egnet sted at parkere for natten. Det blæste efterhånden ganske kraftigt, og der kom nogle ordentlige byger, så vi besluttede at spise ude – og sent, så vi kunne bruge restaurantens toilletter. Vi spiste på Egon, en meget populær kæde i Norge.

Vi fik en virkelig god ret, meget passende med torsk fra Nordnorge, og trak den til lukketid klokken 23, før vi stred os tilbage til Kermit gennem blæsten.