13/3-24 Vejer de la Frontera, El Rocio og Olhao

Vi forlod den næsten altid forblæste egn nær Tarifa.

I det fjerne så vi en hvid by oppe i højderne, Vejer de la Frontera, som vi godt havde hørt om, men aldrig besøgt, så den kørte vi op, op og videre op til.

Byen var absolut et besøg værd og lå med en flot udsigt over området.

Vores næste mål var El Rocio i Huelva regionen. En meget speciel by i et floddeltaområde, som nogle kalder en western by, hvilket nok er lidt misvisende.

Men byen ligger i en del af Spanien, hvor man har en lang tradition for hestehold og ridning.

Endvidere er byen, der kun har omkring 2.500 indbyggere, mål for en årlig invasion af pilgrimme, der kommer for at ære og tilbede en lille træstatue, fra 1337 af den hellige jomfru Maria af El Rocio, som befinder sig i en kirke oprindeligt opført første gang tilbage i 1270 af Alfons X, efter fordrivelsen af muslimerne fra byen.

En af de ældste kirker i byen blev dog ødelagt af det store jordskælv i 1755, og den nygamle kirke’s genopbygning blev først afsluttet i 1980, men korset er fra 1692. Selv den dag i dag kommer over en million pilgrimme til byen årligt – og også paven har været på besøg.

Men en spændende og meget anderledes by i et smukt vådområde og uden så meget som en kvadratcentimeter asfalt, kun gult Saharalignende sand var det.

Efter en lille frokost på byens torv gik det raskt mod Portugal. Først på aftenen tjekkede ind på en stor, men alligevel hyggelig campingplads i Olhão, en fin by ved Ria Formosa, som vi tidligere har besøgt flere gange med Skærsilden.