Tanger og færgetur, 12/3-24, dag 27, sidste dag, 86 km.

Man kunne køre af motorvejen mod Tanger Med. eller af den lidt længere kystvej. Vi valgte kystvejen, da vi havde god tid og gerne ville køre langs havet, og det var en smuk og grøn tur.

Man kunne tydeligt se, at der var gået en måned siden vor ankomst til Marokko. Vi skulle med en færge 14.30, og vi var allerede fremme lidt over 10. Så da vi havde fået, udleveret vores “bordingkort” kørte vi tilbage ned til en lille by ved kysten. Der var dejligt, men alt var ramadanlukket, men bedre at vente her end i timevis i det ret dødsyge færgeområde.

På et tidspunkt kørte vi dog tilbage og fortsatte den ret omstændelige told- og indtjekningsprocedure. Alle biler skulle , mens vi ventede uden for, gennemlyses for evt. blinde passagerer. Alt tog sin tid, men pludselig blev vi dirigeret om bord på en færge, en gammel dansk en, og en time før planlagt tid slap den fortøjningerne og sejlede ud mod Algeciras i Spanien. Det viste sig, at kun halvdelen af vores gruppe var kommet med denne færge, mens den anden halvdel inklusive Anne Mette og Kim var blevet efterladt i Marokko og først kom med den næste færge.

Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad der egentlig var sket, for mange af de efterladte var blandt de første til at tjekke ind. Men fakta er, at vi sejlede med et spansk færgeselskab, og at når klokken er 14.30 i Marokko er den 15.30 i Spanien. Men en lidt trist afslutning på turen – især for de efterladte som en time senere tilmed kom med en meget langsommere færge. 

Da vi var kommet fra borde, havde vi lagt en løselig plan for vores videre tur/hjemrejse. Vi ville gense Algarvekysten, lidt af det sydvestlige Portugal og derefter køre østpå gennem Alentejo mod Evora, regionens hovedstad, og derfra retur til Spanien med kurs mod Cartagena. Vi valgte i første omgang den nemme løsning, at efter et kaffepitstop i en meget livlig café i Tarifa, at tage en smule vestpå til den campingplads, hvor vores Marokkoeventyr startede. Så var cirklen sluttet. Det viste sig, at yderligere tre par fra vores selskab også valgte denne plads. Hvor vi for fire uger siden ikke syntes at pladsen var noget særligt, virkede den nu nærmest fantastisk, lidt sjovt.

EFTERSKRIFT:

En stor tak til Erik som med vanlig vedholdenhed gennem næsten et år blev ved med at “plage” om at tage på denne tur til Marokko – det var en super god idé!
PS: Der kommer nok lidt om den ikke helt direkte hjemtur også.