10/2- 24 Córdoba (1. Del)
Efter en blæsende og regnfuld nat vågnede vi op til den klareste blå himmel.
Vi tog hurtigt afsked med pladsen, hundene og chefens venlige kone, og startede de ca. 300 km gennem smukke landskaber mod Córdoba, en by vi også havde høje forventninger til.
Vi var lige begyndt på en ny lydbog, Vindens port, en historisk bog af Anne-Kathrine Riebnitzsky. Den foregår meget passende i det muslimske Andalusien i 700-tallet samt på en pilgrimsrejse til Mekka. Man følger i langsomt tempo og i et malende smukt sprog en borgherre, Ibrahim Banu Said og hans families liv og færden op til de kristnes tilbageerobring.
Vi derimod ræsede hurtigt i gennem de samme områder, som hovedpersonen og hans tre koner, heste og slaver brugte uger på at tilbagelægge til hest eller til fods. En sær og tankevækkende følelse. Vi havnede på en stor autocamperplads uden faciliteter, men helt tæt på det historiske kvarter.
Vel fremme på pladsen startede vi med at bestille to billetter til byens største seværdighed moskeen La Mezquita grundlagt omkring år 785. Da solen endelig skinnede, bestilte vi billetter til 9.30 den følgende dag, hvor vejret atter skulle blive ustadigt. Derefter gik vi ud for at indtage Cordoba i det milde forårsvejr og gik gennem den gamle byport Puerta de Sevilla.
Nu følte vi virkelig, at vi var kommet sydpå. Der hang der farvestrålende pelargonier fra snart sagt hver og et af de hvidkalkede huse.
Det var et bilfrit område, stille og luften var frisk – skønt. Vi fandt en hyggelig restaurant, som vi ville spise på om aftenen, lokaliserede moskeen og gik lidt rundt i den store tilhørende gårdhave fyldt med palmer og appelsintræer.
De skrånende gader førte os ned til den livligt strømmende og meget lerfarvede flod Guadalquivir. En smuk gammel romersk bro som førte over floden var fyldt med folk, der lige som os gik tur frem og tilbage og nød udsigterne og det gode vejr.
Vi gik videre langs floden og og kom til et fint lille torv Plaza del Potro (føl), hvor der i lå et smukt lille kunstmuseum inde i en lille gårdhave.
Kort efter kom vi til den meget større og flotte Plaza de la Corredera – en pendant til Plaza Mayor i Madrid, men hyggeligere. Også her er der dog foregået mindre hyggelige ting såsom hekseafbrændinger og tyrefægtninger.
Vi fandt en lille bar under buegangene, hvor vi kunne hvile os lidt og betragte folkelivet.
Herefter orkede vi ikke mere og satte kursen mod Folke. Undervejs stødte vi på et sted, hvor der på en flot plakat blev reklameret for andalusisk hesteopvisning.
Og inde i en gård bagved kunne vi høre og se, at rytterne var ved at varme hestene op. Det så fristende ud, men man kan jo ikke overkomme alt. Vi kunne lige nå at slappe lidt af i Folke, inden vi gik op til den nærliggende restaurant, som vi havde bestilt bord på til klokken 21.
Da vi kom, var kun et andet bord besat, men hurtigt fyldtes restauranten af folk, især yngre par, der tydeligvis også havde bestilt bord – det var jo weekenden op til Valentinsdag, som man vist gør endnu mere ud af her sydpå end i Danmark. Restauranten kunne nok heller ikke være mere romantisk med blomsterkrukker alle vegne – og maden var super lækker.
Vi trak tiden ud med både dessert og kaffe (til Erik) så vi lige kunne bruge stedets toiletter, inden vi gik “hjem” for at sove på vores parkeringsplads.