Fjällbacka og Hunnebo Strand
29/7-25
Hjemturen, eller hvad man skal kalde det, foregår i lidt zigzag kurs, idet vi nu tog nordvest på mod Fjällbacka, byen i hvilken den svenske krimidronning Camilla Läckbergs morddramaer udspiller sig.
Vi savnede rigtigt hav og ville gerne gense den vestlige svenske skærgård, som vi tidligere har besøgt i sejlbåd , dog ikke helt så nordligt som nu.
Denne sommerdag åndede alt dog fred og idyl – bortset fra, at her var alt for mange mennesker på gaden, på restauranterne – ja overalt. Vi ville spise frokost og fik en god plads på “Mathilda” ved et bord med udsigt over havnen og til de mange andre spisende feriegæster.
Der var en lidt velbjerget jetset stemning over stedet, men deres rejemad fejlede ikke noget.
Med maverne fyldte af rejer så vi os lidt omkring i havnen og byen. Der var feriestemning og mange børnefamilier med solbrændte børn med vind- og saltfiltret hår.
Efter at ha’ hvilet os lidt i de knap så magelige solstole fortsatte vi ned til Hunnebo Strand, hvor turistpresset var en smule mindre, og hvor der skulle være en god autocamperplads. Den var dog allerede optaget, men vi gentog vores succes fra Trollhättan og parkerede på en lidt afsides plads længst ude på den ret store havn. Også her var der døgnåbne toiletter uden kode, så alt var så godt, som det kunne blive. Vi var ude, hvor sejlerskolen holdt til, det er altid sjovt, at se de små optimister og deres seje, men ikke så meget ældre m/k trænere. Kuldskære var de i al fald ikke. Vi gik en tur ud langs havenfronten og så på bådene. Der var vist en enkelt eller to danske både, men mange virkeligt store norske motorbåde, det kan godt virke lidt for meget….
Vi fik købt noget mere Skagensalat hos fiskehandleren, og da der var udsalg hos Eriks favoritbutik Pelle P, fik vi også gjort nogle gode køb der.
Om aftenen sad vi ude ved Kermit på en nærliggende træbro op af de solvarme klipper og fik lidt kold mad, ikke så ringe endda.
De lyse nætter er ikke så lyse endda længere, i al fald ikke når sorte skyer trækker op.