Trollhättan

28/7-25

Vi forlod Arvika og Värmland uden at ha’ set elg, bortset fra et kortvarigt glimt af en elgko en gang halvvejs oppe  Norge. Og der skulle enda være mange elge i denne egn. Lidt skuffende, men de kan kan jo også komme for tæt på…. Jeg fandt en mindre og ret harmløs variant oppe i campingreceptionen, men den kom op på hylden igen til sin makker.

I dag havde Erik bestemt destinationen, Trollhättan, hvor man kunne se på både og sluser, to fluer med et smæk så at sige. Efter lige at ha’ været et smut forbi Vänersborg, hvor Trollhättekanalen går ud i Vänern, kørte vi videre ned til Trollhättan. Vi ankom ret tidligt, men den Autocamperplads vi havde udset os, var allerede fuldt optaget.

Så vi stillede bare Kermit på en almindelig parkeringsplads lige overfor, faktisk meget bedre og så med græs lige ved. Vi pakkede picnickurven og satte os ned i havnen og fik frokost og kiggede på alle bådene, der enten lå over eller skulle suses den ene eller anden vej.

Det sidste fik vi resten af dagen til at gå med. De første sluseanlæg indviedes år 1800, men siden er der kommet flere og større til.

Og dem der er i brug nu skal udskiftes inden for den nærmeste tid. Der sluses nok flest lystsejlere, men vi så to rigtig store skibe og en af de gamle turbåde, mens vi var der.

Sluserne beslaglægger et stort areal, og omme bagved i et smukt nu rekreativt område finder man nogle af de ældre, der ikke er i brug længere.

Vi så og talte med utrolig mange danskere både sejlere, endda en fra Thurø, og autocampister. Vi fik  ingen problemer med at overnatte på den almindelige p.plads, og vi kunne bruge de samme toiletter som de andre, for det var faktisk offentlige toiletter, hvoraf et var åbent hele natten, hvis det skulle være… Lidt omme bag ved var der nogle fodboldbaner, så der var en del kørsel forbi os. Måske var det medvirkende til den lidt ubehagelige hændelse, vi fik fortalt om.

Inde på autocamperpladsen, hvor de store biler holdt på rad og række, havde der været flere natlige tyverier af mobiltelefoner m.m. Tyvene havde i den ikke særlig mørke, men lune nat listet ind og skåret fluenetsvinduerne op og langet en arm ind efter, hvad de nu kunne få fat i. Lidt uhyggeligt – vi låste i al fald denne nat.