Raahe og mod Vaasa

17/7-25

Ifølge Turen går til Finland er der tre byer, man anbefales at besøge før Turku/Åbo nemllig  Raahe eller Brahestad, Vaasa og Rauma. Vi forlod den lille havn i Varjakka og kørte det første stykke af en smuk snoet grus vej.

Erik morede sig med at se hvor meget grus han kunne hvirvle op… Det var nu ikke så imponerende, som han kunne ha’ ønsket sig. Men støvet blev bilen da.

Raahe er en stilfærdig by med små 25.00 indbyggere og udmærker sig ved sin store forekomst af træhuse. En stor del af byen brændte i en storbrand 1810, og ved genopbygningen forsøgte man at brandsikre den bedst muligt. Bl.a. ved at man ikke måtte bygge i højden. Men de rige og fine måtte vist godt alligevel…

Da vi steg ud af bilen blev vi verbalt overfaldet af en meget speciel og snakkesalig mand i hawaiskjorte. Han havde i en årrække boet i Maribo og fået anderkendt ikke mindre end fem verdenspatenter, og så var hans mor russer og Gagarin var hendes yngste bror. Vi vidste snart ikke, hvad vi skulle tro og mene… Nå, men at der var mange fine gamle træhuse i denne meget fredelige by var i al fald sandt.

At der skulle bo ca. 24.000 her var ikke helt til at forstå. Vi gik gade op og ned og var også et smut ved havnen og det lille maritime museum.

Vi sluttede af ved og i kirken, byens absolutte højdepunkt målt i meter. Den oprindelige trækirke  gik til ved en anden brand i starten af 1900-tallet, så for at undgå en gentagelse af dette blev den nye kirke opført i sten samlet fra de omkringliggende marker.

Det er altid sjovt at se kirker, denne havde et lyst og venligt interiør, men rigtig pæn var den nu ikke.

Og så var der brugt træ med malede åretegninger (ådring) på bænke m.m. Til Eriks store forargelse – når man nu har så meget smukt træ. Glasmosaikken var af nyere dato, fin med fiskene, der skulle passe til altertavlen, men rigtig vellykket var kombinationen nu ikke efter min mening.

Det sjoveste var, at der var ansat hele to unge fyre fra kl. 10-18 til at vogte over og informere om kirken. Så mange besøgende kom der heller ikke, så det må ha’ været et ret kedsommeligt sommerferiejob. De spurgte os nok så pænt, om vi havde spørgsmål vedr. kirken og stak os en folder i hånden. Og så snakkede vi lidt med dem om løst og fast, inden vi kørte videre.

Her står Erik midt på byens store runde torv hvor Greve og general Brahe byens oprindelige grundlægger poserer.

Vi fandt et sjovt sted at holde en kort frokostpause, nede ved et vandløb ved en meget lille privat havn uden andre mennesker end os.

Og da vi begyndte at få grus i øjnene og trængte til kaffe fandt vi et endnu sjovere og interessant sted. Det var en gammel tidligere svensk drevet slægtsgård, som nu var lavet om til en blanding af museum, mindestue, loppemarked og café.

Først fik vi kaffe med “påtår” (påfyldning) og hjemmebag, og bagefter gik vi på opdagelse i de mange huse og udbygninger, der hørte til ejendommen. De sidste, der gennem mange år havde boet der, var et søskendepar, såvel hun som han ugifte. 

Lidt bondekunst ovenfor og knallert/cykelafdelingen nedenfor.

Herefter kørte vi uden svinkeærinder direkte mod den større by Vaasa, som vi i første omgang blot kørte igennem for at komme ud til vores campingplads, Top Camping, der lå lige ud til kysten. Det var en stor plads, men smuk med mange gamle træer og god plads, og man måtte selv vælge, hvor man ville slå sig ned. Vi fandt en plads i solen lige ned til vandet og en lille, ikke badebro, men mere en fiskebro. Vi besluttede straks, at her ville vi blive to nætter for at få lidt ro på, og for at se hvad Vaasa og omegn havde at byde på.

Lidt længere henne af kysten var der en ret fin badestrand, og da det var meget varmt, og jeg stadig ikke havde badet en eneste gang, tænkte jeg at nu måtte det være.

Det var vældig dejligt, selvom det er lidt mærkeligt med det lidt grumsede meget lidt salte, men ikke kolde vand. 

Inden aftensmaden “chillede” vi i ordets bedste forstand på bænken ude på “fiskebroen”.

Underholdningen sørgede tre børn, der forsøgte sig ud i den svære fiskekunst, for.

Ved solnedgang, nu kl. 22.52, var der næsten trængsel på den lille bro.