Mod NorTrip 4, på Kvernbakken, nord for Namsos
Lørdag 28/6-25
Der var et vældig fornemt badeværelse til gæster i det nydelige hus med den grønne frodige gårdhave, som Erik netop har benyttet.
Vi fik talt lidt mere med kvinden, der drev stedet. Det var ikke let at dyrke æbler, i år havde bierne i det kolde og fugtige vejr haft ringe kår til bestøvningen. Hun og hendes mand havde ikke haft stedet så længe (2019) og var stadig ved at plante nye træer. Gerne gamle sorter med god smag, som hun sagde.
Sjovt nok havde jeg bemærket, at det var Filippa æbletræer der stod klar til udplantning i store kasser på gårdspladsen. Hun vidste godt, at det var en gammel fynsk æblesort. Desværre åbnede cider butikken først klokken 11, og da var vi længe kørt.
Inden vi kørte, var vi dog lige nede og få morgenmad ved “vores” elv.
Denne dag var mest af alt en transportdag 200 km nordpå mod vores 4. Nortrip plads lidt oven for Namsos. I Levanger fik vi fyldt fødevarelageret op, og da det var frokosttid, kørte vi ned til den lokale småbådshavn.
Vejret var skyet, men det var lunt og vindstille, så det var et dejligt sted at holde pause og lade mentalt op, ( Kermit var allerede “fodret” på en af de mange Teslaladestandere).
Videre gik det, op og ned og gennem enorme stejle områder med nåletræsbevoksning over alt. Sidst på eftermiddagen, ude af en grusvej, nåede vi frem til Kvernbakkan, et ridecenter med islandsheste (og et par nordbagger).
En kvinde kom frem fra sin overdækkede terrasse for at byde os velkommen.
Vi var de eneste campinggæster og fik en stor grusplads helt for os selv. Hun så lidt forskrækket ud, da vi spurgte hvor toilettet var – det var inde i stalden, og klokken 23 blev der lukket ind til hestene OG slukket for strømmen. Men vi havde jo en god lommelygte og skulle nok lukke efter os, så alt var fint. Stedet var for øvrigt selvforsynende med strøm, vand og fyrede med selvhentet brænde i et stort stoker fyr, så der var ikke meget tid til at drive den af her.
Snart stoppede regnen, og solen tittede frem, så vi kunne gå en rigtig dejlig runde på stedets fine ridestier. Vi spekulerede lidt på om der mon var ulve i området, men fik ikke spurgt. Hestene kom i al fald ind om natten.
Vi fik en fin udsigt ud over dalen øverst oppe. Til højre i billedet ses en stormhavareret vindmølle.
Det var dejligt, at være blandt heste igen, ikke mindst fordi de så ud til at blive passet på bedste vis. Der var masser af små jordfolde til hver enkelt hest, store enge hvor de kunne græsse frit, en kæmpe ridebane og et ridehus skulle også være på vej.
Og endelig fik vi da også begge en ridetur på nogle meget fredelige heste.
Tilbage i Kermit lykkedes det os trods kraftig blæst at lave en lækker middag med laks og grøntsager.
Ved midnatstide gik vi (med lommelygte) op til stalden og hviskede godnat til Månestråle, Sølvpil og Ærteblomst m.fl. – og børstede tænder m.m. Så hyggeligt. Ikke længe efter faldt vi, til regnens trommen på taget i søvn og sov til den lyse morgen ( ha,ha, det er nærmest lyst hele tiden).