Marrakesh, 3/3-24, udflugt til Imlil, dag 18
Egentlig kunne de fleste af os nok trænge til en rolig dag, men alligevel tog de fleste af os alligevel med på denne tur til Imlil ca. 60 km syd for Marrakesh.
Området gør sig bemærket på flere måder. Her i Toubkal Nationalpark i de høje Atlasbjerge finder man Nordafrikas højeste bjerg Mount Toubkal 4167 m, og området er et populært og smukt trekkingområde, hvor man kan opleve berbernes kultur.
Desværre har området været ramt af flere ulykker de seneste år. Det var her to unge skandinaviske piger under en vandreferie i 2018 mistede livet på værste vis. Gerningsmændene kom ikke fra den ellers så fredelige egn, men både denne hændelse og senere coronaen gjorde stor skade på turismen. Og så blev Marokko i september 2023 ramt af et voldsomt jordskælv og især området omkring Imlil var tæt på skælvets epicenter. Tusinder blev dræbt og endnu flere blev hjemløse eller mistede alle deres får,og geder, mennesker der i forvejen ikke havde for meget.
Vores guider har tidligere besøgt Imlil og har efterfølgende haft kontakt med en engelsk kvinde, Selina, der ved et tilfælde opholdt sig i Imlil, da katastrofen indtraf, og netop på det hostel, vi nu besøgte.
Hun har siden opholdt sig det meste af tiden i Imlil og været med til at arrangere og financiere forskellige tiltag for at få samfundet på fode igen. Der er stadig lang vej igen, men al hjælp modtages. Regeringen har også ydet støtte f.eks til genopbygning af huse, men ikke i nær tilstrækkelig grad. Også vi gav en skærv til hatten der gik rundt, andre havde også tøj med, hjemmestrikkede uldstrømper til de helt små eller noget andet. Det tog over to timer at komme frem til byen, og vi kunne alt for godt forestille os, hvor svært det har været at få hjælp frem til området.
De i forvejen dårlige veje bar stadig tydeligt præg af det ragnarok jordskælvet medførte. Det var faktisk en lidt scary tur… Mange mennesker boede satdig i blå plastiktelte eller huse bygget af sandsække.
Vi blev varmt modtaget af folkene på hostellet, og af Selina der under den indledende teservering fortalte om sine oplevelser under jordskælvet den sene aften og livet efterflg.
Bagefter var der frokost på tagterrassen med verdens bedste udsigt til Toibkalbjerget.
Inden vi skulle tilbage mod Marrakesh var der lige tid til en tur ned gennem byen, som heldigvis er vågnet til live igen. Her blev vi lokket ind og op i en berbisk tæppehule, og som jeg sagde til Erik:” Her slipper vi aldrig ud uden mindst et tæppe under armen”. Og det var så,sandt som det var sagt – to små tæpper blev det til.
Der var ret stille i bussen hjem efter endnu en dag fyldt af indtryk, men vi vågnede dog noget op, da vores drevne chauffør forcerede Marrakesh’s spændende trafik.
Tilbage på campingpladsen gik vi op til restauranten og delte en flammkuchen med et glas vin til. Nogle steder, typisk hvor der er mange turister, serverer de vin, eller man må selv medbringe. Vi er kommet frem til, at det er en lidt kedeligere eller fladere oplevelse at få f.eks en lækker fisk uden et glas vin til, selv om et glas friskpresset appelsinjuice heller ikke er dårligt.