Tagazout, 4/3-24, dag 19, +Croco Parc, 280 km.

Efter tre intensive dage i Marrakesh kørte vi sydvest på ud mod Agadir og kysten.

Vi var blevet anbefalet at gøre et stop ved en krokodille/leguan/skildpadde/slangepark tilmed anlagt i en smuk botanisk have lidt uden for Agadir.

Det lød næsten til at være for godt til at være sandt. Men det var virkelig en positiv overraskelse – en park der appellerede til alle aldre og alle sanser på bedste vis. Krokodiller levede for øvrigt vildt i Marokko indtil 1970.

Der var overvældende mange krokodiller, og de så ud til at trives i deres fine anlæg. Vi var så heldige at være der til en af de tre daglige fodringstider, som forløb mindre dramatisk end man måske kunne forestille sig, så udsultede lod de bestemt ikke til at være.

Skildpadderne og leguanerne holdt til i en imponerende kaktuspark, mens slangerne heldigvis var forsvarligt holdt bag tykt glas.

Vi sluttede besøget af med en kop kaffe og en krokodillekage med frisk frugt på stedet restaurant.

Kort efter genså vi noget, vi havde set frem til – Atlanterhavet.

Vi skyndte os ned til kysten og parkerede ved den lille by fiskerby Tagazout lige før vores campingplads. Her er gennem årene opstået et lidt surf/kunstner/alternativt samfund op.

Det var en lise endeligt at se og mærke havet igen efter uger med bjerge, sten, sand og støv. Vandet var klart, men også ret koldt så badning kom ikke på tale og ville nok heller ikke ha’ været gavnligt for vores heldigvis aftagende forkølelser. Her var mange turister af forskellige nationaliteter  på stranden op på de små cafeer langs kysten. Jeg fik en frisk mojito – uden alkohol og Erik is, mens vi sad og nød udsigten  med dromedarer og andet der passerede forbi på stranden.

Vi overnattede på en hyggelig lille campingplads med fin udsigt, over Atlanterhavet.

Der var fællesspisning i restauranten med marokkansk salat, en kyllingetagine samt en flot solnedgang.