Fes og medinaen, 19/2-24, dag 5

Klokken ni var der afgang med en stor bus og vores engelsktalende guide Ali. Vi boede i udkanten af Fes og i område med meget nybyggeri, men vi kom via en stor rundkørsel snart ind på den lange imponerende Konge Boulevard med 8.000 tusind palmer.

Vi stoppede ved hovedporten til et af Kong Mohammed den 6.’s slotte. Selve slottet ligger gemt bag næsten uendeligt lange høje mure.

Vi stod i kø mellem et mylder af turister for at se og blive fotograferet foran porten.

Ali gav os en gennemgang af den  kunstfærdige hovedport, ciseleringen af bronzeporten, kaklerne lavet af egnens specielle grå ler, farvernes betydning og meget mere.

Vi fortsatte op til et udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se ud over den koloenorme medina, verdens største bilfri område samt en stor begravelsesplads

Den ældste og arabiske del Fes el Bali er anlagt i år 789 af Moulay Idriss 1. og hans søn Idriss 2. I den sydøstlige del ligger Adwa al Andlusiyin, der som navnet antyder er andalusisk inspireret af muslimske flygtninge fra sydspanien ankommet i 800-tallet, og endelig er der den 3. og jødiske del vist også anlagt af flygtninge fra sydspanien.

Herefter gik turen via det jødiske kvarter til en lille keramikfabrik der lavede alt inden for pynte- og brugsgenstande med den eftertragtede grå ler.

En ung mand, Hamsas, viste os rundt og forklarede om de forskellige stadier. Især mosaikfremstillingen var besværlig og interessant. Mosaik stykkerne bliver tegnet op på kaklerne og hamret ud så kanterne er skrå. Selve mosaikken bliver lavet på “hovedet”, så man skal have styr på alle brikkerne.

Det var på ingen måde et højteknologiske foretagende. Jeg lod mig “forlede” til at købe en ret stor tagine i nogle farver og berbiske mønstre, jeg ikke kunne stå for.

Og selv om jeg fik diverse rabatter, afslag og en lille gave oven i, var det muligvis for dyrt…  Endelig kom vi frem til en af de store, i sin tid strengt bevogtede porte, der førte ind i selve medinaen.

Vi fik strenge ordrer om at gå i samlet flok, for det er meget let at fare vild i denne enorme medina – og måske finder man aldrig ud igen… Denne del var mindre turistet del af den store medina , og det var virkelig som at træde ind i en helt anden verden og tidsalder.

Vi snoede os i gennem  labyrintiske gader eller gyder med som jeg husker det ret høje grumsefarvede huse over os til begge sider. Nogle steder var der dog en overdækning så man næsten måtte krybe frem.

På hver side var der hele tiden små butikker, i visse områder var det snedkervirksomheder, der dominerede, andre steder bittesmå frisørsaloner, vist kun for mænd, masser af tiny gadekøkkener og kaffebarer, små bure stoppede til bristepunktet med duer eller høns, slagterbutikker med kød i lange baner, inklusive velvoksne dromedartestikler der hang og dinglede, og hvor forventningsfulde katte sad i kø nede foran disken.

Tøj, tæpper, smykker og alt i læder var der selvfølgelig også. Og netop læder skulle vi se nærmere på. Vi gik først i gennem den smalleste, laveste og mørkeste tunnel, man kan tænke sig og derefter op af adskillige trapper  op til et stort lædervareudsalg med eget garveri. Her fik vi også en rundvisning og blev indviet i garvnings proceduren, som vi kunne følge (og lugt) oppe fra 3. etage.  For at skåne vores sarte turistnæser fik vi alle udlevere myntestilke for at dæmpe lugtgenerne.

Vi så ned i en gård hvor alle garvekarrene stod side om side i lange rækker. Først lagdes skindene i en hvidlig vædske bestående af læsket kalk og duemøg, som fik hårene til slippe huderne ( ko, ged, lam) siden andre kar, hvor de blev skyllet og farvet i forskellige farver. Arbejderne gik ofte både barbenede og uden handsker og arbejdede i og rundt om karrene. Et virkeligt afskyeligt og sikkert usundt job, selv om vi fik at vide at der der ikke anvendtes kemikalier – alt var biologisk og af naturlig herkomst.

Der var vist ingen der købte noget, omend det færdigforarbejdede lammeskind føltes ualmindeligt blødt og lækkert.

Nu havde vi set og hørt så meget at det var mere end velkomment med en frokostpause. Der var reserveret plads til i os alle oppe på tagetegen i en af de tidligere omtalte tre Clock café’er. Det var vældig dejligt at sidde deroppe i solen og få dejlig mad.

Dagens sidste punkt var en lynvisit i en anden og mere turistet del af medinaen med indgang fra den berømte og smukke blå port.

Vi blev kørt derhen, og var lige et smut inde og danne os et indtryk. Her ville man lettere kunne finde rundt og ikke føle sig helt så fremmedgjort.

Så var vi i gennem dagens program, og vi blev kørt tilbage til vores habitat, hvor de fleste vist slængede sig i deres  stole og slappede af resten af dagen og aftenen. Vi grillede lidt af vores spansk indkøbte kød og fik selskab af adskillige katte.