Til Grisslehamn og videre mod Kristinehamn – nu i Sverige
24/7-25
Klokken seks ringede uret på Hummelvik camping i Åland. Vi skulle nemlig med færgen fra Eckerö kl. otte mod Grisslehamn i Sverige, en tur på kun to timer og dermed med en del kortere sejltid end færgen fra Mariehamn mod Stockholm. Det var en både mindre og ældre færge, men meget hyggelig. Vi havde også denne gang bestilt morgenmad, og det var en mere folkelig omgang end vores seneste champagnefærgetur til Åland fra Turku. Der kan handles toldfrit på færgen, hvilket mange udnyttede til fulde.
Farvel til Åland, Alvarsholmen og goddag ti Grisslehamn
På foto’et nedenfor har Erik taget et billede af kølvandsstriben og havet, som en stor del af tiden var fyldt af disse små partikler, måske noget fra de mange fyrretræer.
Grisslehamn er en lille hyggelig havneby uden den store aktivitet beliggende godt og vel 100 km nord for Stockholm.
Vi var lige inde i den lokale fiskehandel og forsyne os med to slags fisk til aftensmaden. Den ene fisk var gös, sandart på dansk, en eftertragtet rovferskvandsfisk i familie med aborren. Den ligner nu mere en gedde. Det var nok den dyreste fisk vi er stødt på. Over 90 svenske kroner (60 danske) for en lillebitte filet, men den smagte godt. Og så et bæger Skagenröra, sidstnævnte kan man kun få for lidt af i Sverige.
Vi havde kurs mod Torsby, en lille by i Värmland, hvor jeg i to somre for små halvtreds år siden arbejdede på sygehuset som fysioterapeut. Nu hvor vi var på de kanter, kunne det være sjovt med et gensyn. Vi nåede ikke helt så langt, men dog til Värmland, nærmere bestemt Kristinehamn, som ligger i en lille fjord i tilslutning til den store sø Vänern. Byens hovedattraktion er Picassoskulpturen en 15 m høj betonskulptur, som ved en blanding af tilfælde og aktiv indsats kom til byen for nu 60 år siden.
Et ungt kunstnerisk bysbarn, Bengt Olson, mødte i 50’erne en norsk kunstner i Frankrig. Denne arbejdede med et nyt betonmateriale som havde Picassos interesse. Han ville lave en serie figurer i overstørrelse med sin daværende hustru Jacqueline som inspirationskilde. Og hvis man var hurtig, kunne købe en af disse for 150.000 kr. Den unge svensker fik overtalt kommunen i Kristinehamn til at gå ind i projektet, og Picasso accepterede den attraktive placering af “Jacqueline”. Og voila ved midsommer i 1965 stod hun der 15 m høj og skuede ud over Vänern, nærmest et hav – eller som Sjælland.
Og hun skulle efter sigende kunne holde i 2000 år….Efter at ha’ beundret hende fra alle sider, holdt vi ind på en nærliggende campingplads, som brystede sig af at kunne tilbyde herregårdsliv, mest fordi den faktisk lå klos op af noget, der kunne ligne en lille herregård.
Måske var pladsen i sin tid blevet udstykket fra herregården. Det var et udmærket sted, og der var både søudsigt og fred og ro, hvilket vi trængte til efter vores tidlige opvågnen.
k