Færge fra Andenes til Gryllefjord på Senja

6/7-25

Efter en rolig formiddag tog vi afsked med skønne Bleik og kørte den korte tur til Andenes.

Her stillede vi os i kø til færgen mod Gryllefjord på den fligede ret store ø Senja, der (endnu) skulle være mindre belastet af turister. Det var kun godt, at vi kom i god tid, for der var åbenbart mange, der ville til Senja.

Det var hyggeligt nok at gå rundt på havnen i Andenes, så tiden, to timer, gik hurtigt. Der var en del fiskerbåde og nogle skure med fine navneskilte til de enkelte både.

Der var endda hele to gæstesejlere i havnen og en stovt fisker vinkede til os, da de stod ud af havnen.

Det blev en dejlig sejltur i solskin, og efter lidt over en time, var vi på Senja.

Da vi var kommet fri af færgetrækket, var det som om, der vitterlig var lidt mere “space” på Senja, og flot var der i al fald.

Vi havde på Park4night udset os en lille camperplads uden de store faciliteter i bunden af Steinfjorden. Den så lidt fyldt ud, lige da vi kom, bl.a. fyldte nedenstående bus, som Erik var ret begejstret for jo en del.

Men vi var heldige, at der lige var en, der kørte, kort efter vi kom. Så vi fik en plads på første parket ved denne lille nordvendte perle.

Toilettet, det eneste, var et muldtoilet, men uden fluer og den voldsomme ildelugt, vi var stødt på en gang tidligere. Så alt var godt. Vi lå lige ud til en fin lille strand, og her var der flere, der badede, men stadig for koldt for mig.

Stedet var søgt af mange, der bare kom forbi for et par timer, så om aftenen blev her helt stille og roligt. Vi kunne sidde ude og spise i den lune aften, med udsigt over til en lille samling huse længere henne af kysten.

Vi lå ved siden af en yngre tysk pige/kvinde, der var alene afsted i en gammel VW, dog med en stor sort hund som vogter. Hun var ret gæv, og hunden var en eksemplarisk og venlig bosnisk gadehund, der hed Franjoe (forkortelse af Frantz Joseph). Der er i det hele taget en del M/K, der rejser alene, ikke mindst på cykel. Selv samme aften talte vi med en moden tysk kvinde, der var alene på cykeltur. Hun syntes dog, at vores sted var lidt for primitivt og kørte videre.

Også denne aften fik vi den flotteste midnatssol, lidt senere forsvandt den dog om bag en stor klippe, men da var vi på vej i seng.