Reine og Uttaklev Beach
3/7-25
Og Buzzen var dansk…
Om morgenen akklimatiserede vi os lidt til Lofoten ved at gå rundt på den store grus P-plads i Reine, hvor der var to anløbsbroer til småfærger og gamle træsejlskibe.
Enkelte lystsejlere, antageligt gæstesejlere kom forbi
Derefter gik vi en tur rundt i Reine, som var hurtigt overset med sine 325 indbyggere, men med mange fine steder – og flere små røde huse.
Vi så rigtig mange mennesker i fuldt vandreudstyr som gik som myrer langs vejkanten. De var på vej mod Reinebringen, et bjerg man kan bestige op ad en trappe med 1978 trin, og så belønnes med nedenstående udsigt. Man skal kende sine begrænsninger, så det afstod vi fra.
At det er gået over gevind, så vi netop i disse dage på DR nyhederne. Man er i Norge meget bekymret over den kraftige turisttilstrømning, hvor der på blot fire år er sket en stigning fra 50.000 turister til 250.000 på Lofoten…
Så i håb om lidt færre turister tog vi videre via Flakstadøya og Vestvågøya til en campingplads på Uttaklev Beach lidt nord for Vik og Haugland Beach.
Turen gik af smukke,smalle, snoede veje, men ruten var heldigvis lidt mindre befærdet end den ud til Å i går.
Kort før vi var fremme passerede vi den flotte Haugland strand
Vi kom ud til et kæmpestort meget smukt skrånende græsklædt område, hvor fritgående får gik og græssede mellem enkelte små telte.
Hvor der var lidt mere plant stod biler og autocampere placeret, hvor de nu kunne finde plads. Skråningen forsatte ned til en stor flot sandstrand.
Vi fandt en plads, som vi fejede fri for de værste fåreklatter og stillede som flere andre an til frokost i det grønne.
Senere gik vi en tur mod Haugland Stranden af en kystnær fin plan sti, det der tidligere var den ordinære vej. Ved starten stod et skilt med denne ordlyd: Fare for stenskred, al færdsel er på eget ansvar, ha’ en rigtig god dag! At der kunne være en vis risiko, forstod man udmærket, når man kiggede op på de enorme klipper, der tårnede sig op langs stien.
Men alt gik godt, selv om vi ikke nåede helt til Haugland Strand.
Som aftenen gik, var der kommet flere og flere til, der havde slået deres små farvestrålende telte op, ja selv helt nede på stranden.
Selv om solen kom frem sidst på dagen, var det bestemt ikke varmt eller vindstille, og af og til regnede det. Men endnu en gang måtte vi imponeres over, hvordan letpåklædte familier med børn ufortrødent traskede langt afsted med alt deres pikpak for at slå lejr. Pladsen havde et miniaturetoilet for M/K i en metalcontainer, der var fastgjort med tykke wirer for at holde det fast, hvis og når det blæste.
I tilslutning containeren var der en udendørs vask med koldt vand til opvasken – eller fiskefangsten.
Keep it simple!
Også denne aften gemte midnatssolen sig bag skyer, men lyst var det alligevel ved midnatstide.