Malgrat de Mar og Roses 21/3-24

Vejrudsigterne for de kommende dage længere nordpå så ikke alt for gode ud, men måske der var chance for lidt sol langs Costa Brava og længere oppe af kysten ved Roses, hvor der skulle være en god campingplads. Så vi forlod Xilxes og kørte et godt stykke forbi Barcelona og drejede så af ned til en af de mindre kendte kystbyer Malgrat de Mar. Det var også en typisk ferieby for familier, men knap så død som Xilxes. Meget var lukket, men det lykkedes alligevel at finde en rigtig fin strandbar, der netop havde sæsonens første åbningsdag.

Det var lige før den røde løber var rullet ud. Vi kunne ikke få alt, men de havde købt ind til paella, så en sådan fik de lov at lave og servere, årets første – såvel for dem som for os. Ejeren var faktisk belgier, men for 16 år siden havde han været på sommerferie i byen, og da han vendte hjem til Belgien, sagde han til konen, at nu flyttede han – med eller uden hende til Malgrat de Mar, hvilket han aldrig havde fortrudt.

Efter at ha’ dyppet tæerne i vandkanten og spist den gode Paella kørte vi videre mod Roses lige før den smukke klipperige kyst ved Cap de Creus, som vi med nogen bæven rundede i 2022. Det var en stor og meget velordnet campingplads i den nyere meget turistprægede del af byen. Vi valgte at tage to overnatninger her. Dels for at få lidt ro på, dels for at gense et par af de virkelig dejlige små havne, vi lagde til ved på vores tidligere sejltur rundt om halvøen. Der var dog en ting, som brød lidt med normerne.

På dametoilettet boede en lille hunkat, den havde sin kurv og en skål med tørfoder og en med vand. Hvordan den kom ind og ud, så jeg aldrig, men når den lå i sin kurv, løftede den ikke et så meget som et knurhår, når man gik forbi. Jeg har rengøringsdamen, som i øvrigt hed Christina, mistænkt for at ha’ en finger med i spillet.