Xilxes, 20/3-24. En død by mellem Valencia og Alicante

Vi gik en lille morgentur rundt i området omkring campingpladsen, inden vi kørte videre.

Efter en småkedelig tur gennem småkedelige nærmest grimme menneskeødelagte områder i gråvejr gjorde vi lidt over middag holdt ved en campingplads, tæt på havet i den for os hidtil ukendte by Xilxes. Pladsen var OK, stranden lang og stenet og byen var en typisk ferieby for storbyfolk, der her havde beskedne ferieboliger, typisk i mindre rækkehuse, og det er der jo ikke noget galt i. Men så godt som alt var endnu vinterlukket, og her var tomt og øde.

Eneste lyspunkt var et godt supermarked udenfor byen, hvor vi fik købt ind, bl.a. to flotte lubinaer, havbars, til grillen om aftenen. Vi gik en tur langs stranden og gennem byen med de mange små rækkehuse med deres små forhaver eller nærmest terrasser lige ud til den næsten uendelige promenade.

Sjovt nok er vi ved de to seneste pladser kommet til at ligge ved siden af danskere, der af uforklarlige årsager havde tilbragt adskillige dage disse ret triste steder – især fordi de også selv syntes, at der var kedeligt at være. Men de grillede lubinaer blev lækre, selv om det var for koldt at spise udenfor.