Alvor, Lagos, La Barrigada, Arrifana/Aljezur samt nudistcamping i Messejana 15/3-24

Vi gik atter ned gennem Alvor for for at passere den landtange, der adskiller ria’en fra Atlanterhavet. Men bedst som vi gik der, lagde tågen sig som en kold, klam dyne over hele området.

Så det blev en lidt anderledes, men alligevel fin oplevelse. Vi fortsatte vores tur ned af “memory lane” til den nærliggende lidt større by Lagos, hvor vi også har været en del.

Sandelig om ikke også vores favorit fiskerestaurant her, La Barrigada, var, om ikke lukket, så dog flyttet flere km uden for byen. Så efter at ha’ snuset lidt rundt i Lagos by, kørte vi ud til den nye lokation, hvor det lod til, at også andre trofaste lokale stamgæster havde fundet vej.

Tidligere var det et ret primitivt sted i en baraklignende bygning mellem havnen og stranden, hvor man spiste godt og billigt. Men nu skulle den i forvejen store marina udvides og i stedet for at opgive ævred, havde man med held flyttet restauranten ud på landet. Samme koncept og i lignende, men i opgraderede lokaler.

Spis så meget grillet fisk du orker, med dejlig tomatsalat og kogte kartofler i en grøn hvidløgs krydderdressing med husets hvidvin til – uden tilnærmelses vis at blive ruineret. Ikke at vi lever for at spise, men… Vi fortsatte nordvestpå langs en ganske barsk del af den portugisiske kyst ud til Aljezur og den nærliggende surferstrand Arrifana.

Også her har vi, tro det eller ej, tilbragt en urolig nat for anker, så det er et sted, der vækker særlige minder.

Efter en opkvikkende kop kaffe på en pudsig café kørte vi videre, nu stik østpå ind gennem den ret øde Alentejo region, som var ny for os begge.

Slutmålet var Evora, men tiden og kræfterne slap op, så vi fandt et sted at campere. Der stod godt nok, at det var “A naturist capingsite”, men det gik vel også, det var jo alligevel snart mørkt.

Vi var virkelig langt ude på landet, nede af en grusvej kom en fårehyrde med sine får os i møde, og lige bag ved var der en høj indhegning og en lukket port, som dog åbnedes da vi nærmede os.

En meget venlig mand med et lille pjevs af en hund i favnen bød os velkommen, samtidig med at han informerede os om, at det altså var en nudistlejr, vi var havnet i. Der var nu ikke meget nudist over ham, og som jeg svarede, var temperaturen vel heller ikke ligefrem til det. Nej, og der var da også valgfri på- eller afklædning – undtagen i swimmingpoolen, som nok ikke blev aktuel for os. Det viste sig at være et vældig fint og rart sted, som manden med hunden drev med sin mand (eller kone), der havde en lang flot fletning. Vi fik en dejlig nat langt væk fra al larm.