Essaouira 5-7/3-24, dag 20, 21 og 22, 168 km

5/3 TIRSDAG

Vi forlod lidt modstræbende charmerende Tagazout og kørte først langs kysten. Nogle steder var der brede sandstrande andre steder barske klipper, hvor fiskere stod  med deres fiskestænger.

Senere gik det op i baglandet, hvor Argantræer, som et af de få steder i verden, har fundet grobund. Det er et stedsegrønt tornet træ, der ikke kan dyrkes, men vokser frit, af og til til stor glæde for de de lige så fritgående geder. Man ser faktisk geder, der kravler rundt oppe i trækronerne.

Det er et af verdens ældste, millioner af år, og mest hårdføre træer, især hvad tørke angår, da rødderne kan nå hele 30 m ned. Det får nogle olivenlignende gulgrønne frugter med en nød inden i, der indeholder to tre kerner. Det er af dem, der kan udvindes den E-vitaminholdige olie til såvel madlavning som til kosmetisk brug, hvilket berberne har gjort gennem århundreder. Forbehandlingen er dog forskellig, i det kernerne til hud/hår behandling anvendes rå, mens de skal ristes før til madlavningsolien. 

Endelig nåede vi ned til kysten igen, og da vi nåede udkanten af den ikke helt lille by Essaouira, fandt vi en fiskerestaurant ned til en stor strand med ditto bølger.

Der var skønt med både sol og læ, og vi fik hver en lidt ynkelig dorado + et glas hvidvin, mens vi lod os underholde af gademusikanter og andre gøglere.

Mætte og glade fortsatte vi de sidste 20 km ind i et stenet krat/skovområde, hvor vores campingplads for de næste tre nætter lå “in the middle of no where”.

6/3 ONSDAG

Klokken halv ni blev vi hentet af minibusser, som kørte os ind til Essaouira. Byen har omkring 80.000 indbyggere, det er en gammel by helt tilbage til før Kristi fødsel. Op til omkring slutningen af 1500 tallet havde portugiserne sat sig på byen og bygget nogle imponerende befæstinger omkring haveområdet. Byen er nu opført på Unescos verdensarvsliste. På rundturen førte Kim  os først ned til den gamle fiskerihavn, der var proppet med små karakteristiske fiskerbåde.

Der var nemlig ikke mange både,  der havde vovet sig ud i den kraftige blæst og uhyggeligt store bølger… Men fisk blev dog alligevel falbudt fra små vogne.

Vi fortsatte op på et større fæstningsværk med kanoner på rad og række.

Efter med gysen at at ha’ betragtet det oprørte hav, kom vi ned på byens største plads og videre ind i medinaen.

Her havde vi en aftale med en kvinde fra et kvindekooperativ, der fremstillede de før omtalte arganolieprodukter samt meget andet inden for helse. Vi blev stuvet sammen i en meget lille butik, og blev, naturligvis, budt på te samt smagsprøver af deres forskellige produkter.

Der var brød til at dyppe i arganolien og en mørk håndsamlet honning samt et pollenholdigt produkt fra bistaderne. Sidstnævnte skulle være godt for immunsystemet under den tilstundende ramadan… På hylder fra gulv til loft stod der krukker med teer og urter mod ALLE dårligdomme. Vi gik ud af butikken med en lille krukke af den lækre honning.

Før Kim forlod os, viste han os et andet fiskemarked midt i medinaen, hvor man købte sin fisk ved en bod for bagefter evt. at få den tilberedt og serveret fra nogle meget små og primitive køkkener. Der var katte, måger og mågeklatter overalt. Det var nok ikke et sted fødevarestyrelsen, ville give en glad smiley, men Kim kendte ikke til, at nogen var blevet syge af at spise der. Herefter var vi på egen hånd de næste par timer. Det første de fleste af os gjorde var at finde en plads i solen og bestille en kop kaffe at varme sig på. Det var nemlig stadig køligt om morgenen, især i skyggen. Bagefter daskede vi lidt rundt, fandt et sted at spise, daskede lidt mere rundt, drak kaffe i en rar lille café.

I dag lykkedes det os at undgå at købe noget bortset fra honningglasset, lidt jordbær – og så lige en marokkopude lavet af helt glat dromedarskin, ikke nogen broderier eller frynser. God at lægge benene op på, når man har ondt i lænden.

Denne medina var lidt mere luftig at færdes i end den i Fes og Marrakesh – eller også har vi bare vænnet os til at være i Marokko.

Ved firetiden blev vi samlet op af vores små busser og kørt ud i bushen til vores campingplads og til fællesmøde ved den fine pool, hvis kolde vand ingen lod sig friste af. 

Om aftenen når det var blevet mørkt ved 20 tiden, inviterede Anne Mette og Kim os på skorpionekskursion – med skorpiongaranti. Kim medbragte en lygte med UV-lys, som gjorde skorpionerne selvlysende. Nu er det heldigvis ikke sådan, at det ligefrem vrimler med skorpioner, men hvis man løfter en lidt større sten, kan man være heldig at se dem.

Vi så både ca 10 cm sorte og gule skorpioner, og efter nu at ha’ læst lidt mere om skorpioner i Marokko, er jeg ikke sikker på, om Kim ikke undervurderede deres giftighed lidt. Gule og sorte skorpioner af fedthaletypen som findes i Marokko er i al fald ikke at spøge med. Og helt sikkert er det, at en del især barfodede børn i Marokkos øde egne mister livet pga ubehandlede skorpionbid. 

Ovenstående fotos er taget i naturlig aftenbelysning med Eriks mobil. Han var meget modig, var der nogle der syntes…

7/3 TORSDAG

I dag var der næsten dømt fridag. Vi var dog blevet inviteret til at gå med Kim og Anne Mette på en let formiddagsvandretur i området rundt om campingpladsen. Den var vi alle med på, om end det var en tør og stenet affære. Vi spottede endnu et par skorpioner under nogle sten, men sandelig også to 30 cm store skildpadder mellem alle stenene.

Vildsvin mødte vi heldigvis ingen af, men de var der, for vi så et påkørt et på grusvejen ud for campingpladsen. Sandsynligvis var det en af årsagerne, til at lågen til campingpladsen skulle holdes lukket konstant – og at det var derfor, man om natten kunne se en mand bevæbnet med en pandelygte og en tyk kæp gå rundt på pladsen.

Efter den lille udflugt tog Erik og jeg en tur ind til Essaouira igen på egen hånd. Først var vi en tur nede på den store strand, hvor vi lå en stund og solede os efter at ha’ soppet lidt. Det var desværre stadig for koldt og for lavvandet til at bade.

En anden butik havde lervarer fra Fes, stedet med det hvide ler, som er langt mere holdbart end terrakotta tingene, som der er flest af. Og vi var så heldige, at der var halv pris på alt, måske pga ramadanen, så vi slap for at tinge om priser for en gangs skyld. Så der fik vi bl.a. købt et fint mindre fad.

Vi gik op på tagterassen af et spisested ude ved havet med udsigt ned til en lille kirkegård for kristne. Desværre viste maden sig at være udsolgt, men måske heldigt, for det trak op til regn. Vi gik ind og købte fisk på det tidligere omtalt uhumske fisketorv, og fik et udmærket tilberedt måltid med tomatsalat, gode pommes friter, og perfekt grillet fisk, tunger og store rejer. (Og vi blev ikke syge).

Som afslutning på indkøbsturen var vi inde i et andet kvindekooperativ, hvor vi fik hjælp af en ung kvinde med store taleproblemer om hvilke olier,  vi skulle vælge. Vi købte to små flasker kosmetisk olie, som vi forventer store mirakler af. Da vi var færdige med vores indkøb og var på vej “hjem”, skete der noget så exceptionelt, som at det faktisk begyndte at regne. Vi var lige nede forbi en café, som Jimi Hendrix i sin tid ofte holdt til på, hvis vejret havde været til det var vi nok droppet ind til en skæv kop kaffe.

Det var dog allerede holdt op, da vi nåede frem til campingpladsen og eftermiddagens fællesmøde, hvor bl.a. planerne for de næste dage blev fremlagt.