Voth’s installationer , Merzouga, 23/2- 24, dag 9
I den kølige morgen mødtes de, der ville deltage i denne udflugt med vores tre chauffører og deres firehjulstrækkere.
To timer gennem stenet, ujævnt og sandet terræn tog det at køre ud til en gal eller genial tyske mands tre værker. Hans Jörg Voth, født 1940, kunsthistoriker og snedker, tilbragte mere eller mindre permanent gennem tyve år vintrene i dette stenørkenområde i midten af ingenting. Han ville med sine kunst-/bygningsværker forbinde jord med himmel og sætte de to elementer i relation til hinanden.
Først kom himmeltrappen med sine ni meter og 56 trin, som han for egne midler udførte fra 1980-87. Under byggearbejdet boede han selv i et beduintelt ved siden af og sidenhen indeni.
I 1993-97 fulgte den 260 m lange og op til 6 m høje gyldne spiral eller snegle, som er inspireret af fibonaccitallene, hvor resultatet er en sum af de to foregående tal, 0, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21 o.s.v. . Spiralen med sit tilnærmelsesvis gyldne snit relaterer sig til flere naturligt forekommende objekter som f.eks. snegleskaller eller en solsikkes center.
I spiralens midte er en brønd, og også her tog Voth ophold, mens han arbejdede.
Til slut fulgte hovedværket Orions by bygget 1997-2003. En tredimensionel konstellation der med sine syv tårne er en model relateret til stjernebilledet Orions syv stjerner. De tre meget lysende stjerner midt billedet benævnes Orions bælte, mens de resterende fire stjerner i hvert sit hjørne’ er langt svagere
Alle tre værker er mere eller mindre udført i de for egnen tilgængelige materialer, presset jord, grus, halm, evt. ler, kalk og vand – Pisé-/ Cobmetoden. Et meget holdbart, stærk og billigt, men langsommeligt materiale at arbejde med.
Undervejs passerede vi flokke af dromedarer, og her og der så vi primitive hytter, hvor nomaderne periodevis opholdt sig.
Det var faktisk en stor oplevelse, som var den lange køretur værd.
Herefter havde vi kun 81 km til vores næste destination, Merzouga på kanten af Saharas ørken, hvor vi heldigvis skulle blive tre dage. Vi kunne se, at vi gradvis gik fra stenørken til sandørken.
Ved fire tiden kørte vi i gennem “Porten til Sahara”- ret vildt i vores optik.
Campingpladsen Auberge les Roches lå til den ene side så tæt, man kunne komme på ørkenen, og til den anden side lå den lille ret primitive, men hyggelige landsby Merzouga.
Selve pladsen var rigtig fin, der var en smuk pool – med vand i til glæde for nogle – dog ikke os.
En god restaurant var der også, vasketøjet kunne vi aflevere til en flink kvinde, og toiletter og baderum var OK. Ved femtiden var der fællesmøde og te ved poolen, hvor der blev talt om de næste to dages program.
Om aftenen grillede vi vores lammekoteletter og krydrede pølser, og ikke så længe efter var vi modne til at kravle op i teltet og sove.