Aoufous, dadelpalmelund, 22/2-24, 84 km. Dag 8
En 10 stykker inklusive Erik var tidligt oppe for 8.15 at bestige eller vandre op af et mindre bjerg lige over for campingpladsen. Stien var markeret med hvide sten. Jeg sprang over.
Imens nød jeg en stille morgen på den hyggelige campingplads
Alle kom heldigvis helskindede ned fra klatreturen. Kort efter forlod vi den fine lille plads for at køre l84 km sydøst på til Camping Hakkou, som skulle ligge direkte op til en dadelpalmelund.
Vi kørte stort set langs Ziz-floden, som dog allerede nu var så godt som helt udtørret.
Midtvejs kom vi forbi en stor meget turkisgrøn sø, men uden den vegetation der normalt følger med vand. Og senere stoppede vi ved et udsigtspunkt, hvor man kunne se ned i flodsengen med en stor oase med by og dadelpalmer.
Også denne campingplads var af den mere primitive slags, men vi blev vel modtaget.
Vi er nu i et om område, hvor berberne er mere fremtrædende, nogle kan ikke et ord fransk eller andre fremmedsprog. Om eftermiddagen fik vi først serveret myntete, som serveres i glas ceremonielt hældt op i lange stråler fra en “sølvkande” med spids tud.
Derefter var vi på rundvisning i dadelplantagen, vist nok med ejeren af såvel campingpladsen som dadellunden. Med enkelte gloser, fakter og gebærder samt en god portion charme fik han forklaret os en hel del om dadeldyrkning.
En hanplante med hvide blomster bestøver med manuel hjælp 50 hunplanter. Fire små stilke fra hanplanten bliver bundet fast midt i hunplantens krone, så snart de gule blomster springer ud i april/maj.
Og de bliver vandet og nusset om på forskellig vis. F.eks plantes sideskud fra modertræerne om i rækker, hvor de kan vokse sig større. Og så ikke mindst smagte dadlerne rigtig godt, gullige, store og saftige.
Om aftenen var der fællesmiddag med kylling og cous cous som campingpladsen stod for, og lidt efter kom et berber orkester, tre- fire skægge typer, der spillede deres lokale musik på forskellige trommer og to strengeinstrumenter.
Meget specielt, rytmisk og lidt klagende. Og så kom det store udstyrsstykke, hvor flere af os kvinder blev slæbt med ud i et baglokale, hvor vi af nogle små effektive berberkvinder blev klædt ud i alverdens slør og gevandter.
Og så skulle vi ellers føre os frem som de mata-harier, vi ikke ligefrem var. Siden var der også lidt dans til de uvante rytmer, sjovt var det.