{"id":6196,"date":"2026-06-19T19:35:19","date_gmt":"2026-06-19T19:35:19","guid":{"rendered":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/?p=6196"},"modified":"2026-06-20T20:02:47","modified_gmt":"2026-06-20T20:02:47","slug":"14-6-26-den-store-kunstneriske-slutspurt-i-torshavn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/2026\/06\/19\/14-6-26-den-store-kunstneriske-slutspurt-i-torshavn\/","title":{"rendered":"14\/6-26 Den store kunstneriske slutspurt i Torshavn"},"content":{"rendered":"\n

S\u00d8NDAG 14\/6-26<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi havde lagt et t\u00e6t program for dagen. Uden at stresse indtog vi vores sidste feriemorgenmad, f\u00f8r vi k\u00f8rte op for at g\u00e5 en tur i Torshavns bypark, inden det tilst\u00f8dende tiltalende moderne museum for f\u00e6r\u00f8sk kunst \u00e5bnede kl. 11. Skulpturen er, som n\u00e6sten altid, af Hans Pauli Olsen, f. 1958, som ofte vender tingene lidt, som det passer ham. Han er i \u00f8vrigt en af de f\u00e5 kunstnere som er bosat fast i K\u00f8benhavn.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efter at ha\u2019 set det fine museum p\u00e5 Sandoy,  havde vi f\u00e5et udvidet kendskab til f\u00e6r\u00f8sk kunst en smule. Denne viden blev nu udbygget med dels flere v\u00e6rker af de samme kunstnere dels med for os nye kunstnere. En af vores favoritter er nok Samal Joensen Mikines, 1906-1979, og som anses for at v\u00e6re F\u00e6r\u00f8ernes f\u00f8rste professionelle maler. Ovenfor ses to malerier af br\u00e6ndinger ant. ud Mykines, der er kendt for sin ofte kraftige br\u00e6nding, men malet med mange \u00e5rs mellemrum.
Og nedenfor to vidt forskellige v\u00e6rker, den n\u00e6rmest stivnede forladte, ensomme kvinde – og det intense grindedrab.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Kvinderne var i klart undertal, mest fremtr\u00e6dende var\/er Ruth Smith 1923-1958 fra Su\u00f0eroy. Hun var en meget selvkritisk, men anerkendt kunstner, som tragisk druknede under en ensom sv\u00f8mmetur. Herunder et selvportr\u00e6t fra hendes sidste leve\u00e5r. Ved siden af ses et portr\u00e6t af en \u00e6ldre\/gammel kvinde, \u201cB\u00f8gernes bog\u201d er titlen p\u00e5 maleriet fra 2002 af den noget yngre Sigrun Gunnarsdottir, f\u00f8dt 1950<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


Sp\u00e6ndende skulpturer, is\u00e6r af Hans Pauli Olsen, var der mange af, herunder en lidt mere naturtro af et f\u00e5r – og Erik
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

En anden favorit, er den 82 \u00e5rige troldmand Trondur Sverri Patursson f. 1944, der b\u00e5de tryller med glas, t\u00f8mmer, knogler jern og maler. Derudover er han eventyrer og besejler af alle verdens have. Han er tvilling, men heldigvis den yngste, for ellers skulle han ha\u2019 arvet den f\u00e6drende g\u00e5rd, som han skulle ha\u2019 sagt. Is\u00e6r hans glasarbejder med fugle er fantastiske. De hang bl.a. og sv\u00e6vede i det lille museum i Sandur, men ogs\u00e5 glasmosaikken i den nye kirke i G\u00f8ta var var virkelig flot.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Screenshot<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

\u00fa<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efter denne sp\u00e6ndende oplevelse havde vi en frokostaftale kl. 13 p\u00e5 restaurant Katrina Jacobsen nede i det gamle Torshavn,  hvor der om s\u00f8ndagen, som det eneste p\u00e5 menuen, er langtidsstegt lam.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Den hyggelige restaurant ligger i et charmerende hus, og lammek\u00f8det, (fra Island) var perfekt tilberedt og med velvalgt tilbeh\u00f8r, alt i gener\u00f8se m\u00e6ngder. Og s\u00e5 var der lige tjeneren, en ung gut fra Klaksvig med selvsikkerhed og store fremtidsplaner. Han var meget interesseret i vin og efter at uddannet sig til vinkyper og derefter kok ville han \u00e5bne sin egen restaurant i sin hjemby, der i den grad tr\u00e6ngte til en kvalitetsrestaurant. Kom igen i Klaksvig om seks \u00e5r, som han sagde.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Klokken tre var det tid til at k\u00f8re lidt uden for centrum igen og op til forfatteren og multikunstneren, 1900-1992, William Heinesens hus, hvor der er \u00e5bent hus to timer hver s\u00f8ndag i sommerm\u00e5nederne.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter fornylig gennem Foreningen Norden at have h\u00f8rt et meget inspirerende foredrag af en S\u00f8ren Hauge om William, (vi er p\u00e5 fornavn med ham), var det noget, der stod h\u00f8jt p\u00e5 \u00f8nskelisten. De f\u00f8rste fem \u00e5r af sit liv boede han dog i et mindre hus midt i Torshavn, men faderen, en driftig k\u00f8bmand og skibsreder, og familien havde brug for mere plads og jord og flyttede derfor uden for byen og indrettede sig i eller byggede dette st\u00f8rre hus. Vi var de to eneste g\u00e6ster, s\u00e5 vi havde den sprudlende og vidende guide Randi helt for os selv.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Det var p\u00e5 alle m\u00e5der et exceptionelt personligt og sp\u00e6ndende hus. Overalt var der malerier, v\u00e6vninger, papirklip, b\u00f8ger og ting, der alle havde en historie.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Musikhj\u00f8rnet og l\u00e6seafdelingen<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Meget var noget William havde st\u00e5et for, mens andre ting havde Zakkarias, en af hans tre s\u00f8nner, eller andre kunstnere, venner og bekendte skaffet til huse. Og s\u00e5 havde hans kone sikkert ogs\u00e5 gjort sit til at g\u00f8re hjemmet s\u00e5 harmonisk. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r William skulle ha\u2019 ro til at skrive, gik han ofte op i sin skrivehytte i det fjerneste hj\u00f8rne af haven, og senere da benene ikke kunne klare den stejle opgang hertil, flyttede han sit v\u00e6rksted ned i k\u00e6lderen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

William og hans hustru Elise. Og William, som galant t\u00e6nder en sm\u00f8g for dronning eller kronprinsesse Margrethe. Han havde ogs\u00e5 andre muser, ikke mindst journalisten Else Lideg\u00e5rd, som han og hans familie fik en t\u00e6t relation til i hans sidste 20 \u00e5r.
<\/p>\n\n\n\n

Efter at ha\u2019 set og h\u00f8rt om huset og al det liv og historie, det rummede, var vi helt h\u00f8je, og det var n\u00e6rmest en lettelse, at vi ikke kunne n\u00e5 en udstilling om f\u00e6r\u00f8sk samtidskunst i det n\u00e6rliggende Nordens Hus, som guiden Randi havde anbefalet os. Men vi k\u00f8rte et smut forbi den nyere interessante bygning, der l\u00e5 h\u00f8jt oppe i baglandet med udsigt over Torshavn by. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Havde det st\u00e5et til Kermit havde vi droppet noget af al det museumspjat og set en god fodboldkamp.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 her s\u00e5 vi en \u201cvandret\u201d skulptur af Hans Pauli Olsen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Sidst p\u00e5 eftermiddagen var vi atter tilbage i det gamle Torshavn, hvor vi fandt William\u2019s f\u00f8rste barndomshjem, hvor den tidlige  inspiration til hans senere b\u00f8ger f.eks. \u201cDe fortabte spillem\u00e6nd\u201d har bundf\u00e6ldet sig.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Kommunen r\u00e5der nu over dette gamle hus samt det lignende hvide nabohus, som en mission\u00e6r, William Gibson Morrison, havde boet i omkring \u00e5r 1900.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Lige op af disse huse ligger Amtmandshuset ogs\u00e5 i en gammel hvid, men st\u00f8rre bygning, dog helt moderne indvendig. Rundt omkring slappede, ikke mindst, b\u00f8rnefamiler af i de omliggende gr\u00f8nne omr\u00e5der langs \u201c\u00e5\u2019en\u201d. Tilbage var nu bare at vente, til vi klokken 23.30. kunne k\u00f8re ombord p\u00e5 det gode skib Norr\u00f6na.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kom endnu en gang forbi den flotte, men ogs\u00e5 lidt respektindgydende skulptur (endnu en gang af Hans pauli Olsen). Den lille fugl, en strandskade og F\u00e6r\u00f8ernes nationalfugl, repr\u00e6senterer f\u00e6ringen som modigt tager kampen op mod den st\u00f8rre rovfugl, den danske overmagt. Vi f\u00f8lte os nu velkomne p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og m\u00f8dte kun venlige og rare, men ogs\u00e5 meget selvbevidste mennesker.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


Vi s\u00e5 mange mennesker b\u00e5de p\u00e5 vores sidste nat p\u00e5 campingpladsen og rundt om i byen , som vi var st\u00f8dt p\u00e5 tidligere, og som nu ogs\u00e5 snart skulle med f\u00e6rgen til Hirtshals.  Bl.a. en polsk troldeagtig ung pige, som var ret begejstret over gensynet, mest fordi hun mente, at hendes og Erik\u2019s sweatre n\u00e6rmest var ens\u2026 Og hun insisterede p\u00e5 en fotosession<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00d8NDAG 14\/6-26 Vi havde lagt et t\u00e6t program for dagen. Uden at stresse indtog vi vores sidste feriemorgenmad, f\u00f8r vi k\u00f8rte op for at g\u00e5 en tur i Torshavns bypark, inden det tilst\u00f8dende tiltalende moderne museum for f\u00e6r\u00f8sk kunst \u00e5bnede kl. 11. Skulpturen er, som n\u00e6sten altid, af Hans Pauli Olsen, f. 1958, som ofte vender … <\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":6400,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-6196","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/06\/IMG_0017-scaled.jpeg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6196","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6196"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6196\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6478,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6196\/revisions\/6478"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6400"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6196"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6196"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6196"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}