{"id":4882,"date":"2025-07-23T08:20:09","date_gmt":"2025-07-23T08:20:09","guid":{"rendered":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/?p=4882"},"modified":"2025-07-23T08:20:09","modified_gmt":"2025-07-23T08:20:09","slug":"inari-de-finske-samers-hovedstad","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/2025\/07\/23\/inari-de-finske-samers-hovedstad\/","title":{"rendered":"Inari, de finske samers hovedstad"},"content":{"rendered":"\n

17\/7-25<\/p>\n\n\n\n

En ny solskinsdag oprandt p\u00e5 Neiden\u2019s Fjellcamp alias myggeparadis. Desv\u00e6rre syntes myg og mitter at v\u00e6re nogenlunde lige aktive om om formiddagen, og helt slemt, ja ubeskriveligt var det inde i det lille k\u00f8kken, hvor g\u00e5rsdagens opvask skulle klares. Det var ellers et rigtig fint sted med mange gamle fine udbygninger og ogs\u00e5 denne flotte \u201clavvu\u201d, men vi skyndte os at pakke sammen og k\u00f8re videre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Snart var vi i Finland og landskabet \u00e6ndrede sig til et det fladere og lidt mere ensformige, n\u00e5leskov afbrudt af s\u00f8er. At det ikke er med urette, at Finland kaldes de 10.000 s\u00f8ers land, s\u00e5 vi hurtigt.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Visse steder s\u00e5 vi store m\u00e6ngder af sten ligesom kastet ud over s\u00f8bredderne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

I dag gik turen mod Inari, de finske samers hovedby. Og ligesom der i Norge er et museum for samisk kultur i Karasjok, er der et lignende \u201cSami Cultural Center\u201d i Inari. Vi startede dog med at finde et sted at parkere Kermit for resten af dagen og natten, og fint nok var der en slags campingplads helt t\u00e6t ved Samemuseet. Pladsen virkede lidt rodet med sm\u00e5 telte, autocampere og campingvogne mellem hinanden, men det gik alligevel. Og her kunne man endda b\u00e5de f\u00e5 vasket og t\u00f8rret sit t\u00f8j, s\u00e5 jeg gik straks ind og bookede en tid til vask kl. 20.
Museet var b\u00e5de informativt og sp\u00e6ndende og havde mange temaer bl. samernes bekl\u00e6dning gennem tiderne.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Som andre menneskers bekl\u00e6dning har ogs\u00e5 samernes \u00e6ndret sig gennem tiderne, og er blevet p\u00e5virket at omverdenen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Men med skam at melde s\u00e5 vi dog ikke en eneste same i samet\u00f8j p\u00e5 vores tur.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ligesom i Alta var der ogs\u00e5  her en udend\u00f8rs afdeling med en samling huse og udbygninger, hvoraf nogle var flyttet hertil fra forskellige egne. I hine tider boede samerne sj\u00e6ldent l\u00e6nge det samme sted, men flyttede sig med renerne over store afstande og boede derfor meget enkelt i telte, lavvu, og lignende. Men da landegr\u00e6nserne mellem de nordiske lande (og russiske) blev mere fastlagte, blev denne livsform vanskeliggjort. Samerne m\u00e5tte v\u00e6lge, hvilket land de ville h\u00f8re under, og pr\u00e6ster og skolel\u00e6rere fik ogs\u00e5 et – eller flere ord at skulle ha\u2019 sagt.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5ledes endte det med, at samerne, i al fald i perioder af \u00e5ret, blev bofaste og nogle fik den type huse, som vi s\u00e5 p\u00e5 udstillingen. Og ogs\u00e5 nutidens samer er bofaste en stor del af \u00e5ret. P\u00e5 fotoet nedenunder kan man se en stald bygget til renerne, s\u00e5 ogs\u00e5 de kunne komme i l\u00e6, bl.a. for myggene.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Aftenen tilbragte vi p\u00e5 vores midlertidige boplads, fik lavet mad, mens et par rener rumsterede rundt i krattet lige bag os.
<\/p>\n\n\n\n