{"id":4030,"date":"2025-07-02T08:46:07","date_gmt":"2025-07-02T08:46:07","guid":{"rendered":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/?p=4030"},"modified":"2025-07-02T09:23:09","modified_gmt":"2025-07-02T09:23:09","slug":"roeros-kobberminebyen-og-3-nortrip-plads","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/2025\/07\/02\/roeros-kobberminebyen-og-3-nortrip-plads\/","title":{"rendered":"R\u00f8ros, kobberminebyen og 3. NorTrip plads"},"content":{"rendered":"\n

Som varslet \u00f8sede det ned det meste af natten og morgenen med. Ved ti-tiden stilnede det af, s\u00e5 jeg var oppe og f\u00e5 mig et dejligt varmt brusebad, endda med god plads til t\u00f8j og at komme t\u00f8rfodet i t\u00f8jet igen. S\u00e5 det var en formiddag med tid til blogskrivning m.m. Ved middagstid klarede det yderligere op, og vi k\u00f8rte ind til selve R\u00f8ros.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Lidt om historien. Det var noget af et tilf\u00e6lde, at kobberforekomsten blev opdaget. En j\u00e6ger sk\u00f8d i 1644 et rensdyr, og i de sidste krampetr\u00e6kninger sparkede det arme dyr en blank sten ud i lyset, og hermed var R\u00f8ros\u2019s (tidligere et hul i jorden) lykke – eller ulykke om man vil gjort. Ved eksperters hj\u00e6lp blev der hurtigt rejst en m\u00f8nsterby omkring de indbringende kobberminer. I de n\u00e6ste 333 \u00e5r blev der hentet 100.000 tons kobber op, mens slaggebunkerne bare voksede, og efterlod landskabet goldt og n\u00f8gent. F\u00f8rst i 1972 blev minerne forladt, men landskabet har ikke \u00e6ndret sig siden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

 N\u00e6sten som s\u00e6dvanlig startede vi ved den flotte, men voldsomt store kirke p\u00e5 toppen af Kirkegaden. Det er byens eneste bygning i sten, bygget i 1784 og med plads til 1600 tilh\u00f8rere.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der var n\u00e6rmest tvungen kirkegang hver s\u00f8ndag og i samme omb\u00e6ring med Guds ord, fik man de seneste nyheder serveret. Byen er stort set bevaret, som den var, men er l\u00f8bende blevet n\u00e6nsomt restaureret. Og i mere end 40 \u00e5r har den v\u00e6ret p\u00e5 Unesco\u2019s kulturavsliste. Der er da ogs\u00e5 sat overv\u00e5gningskameraer p\u00e5 kirken og nummerede brandslukningsanl\u00e6g p\u00e5 alle husene, for at undg\u00e5 at byen, som s\u00e5 mange andre gennem tiderne, g\u00e5r op i lys lue.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Det er p\u00e5 sin vis en museumsby, men samtidig ogs\u00e5 en by hvor folk bor og lever, nu mange af turisme eller kunstnerisk virksomhed. Byen er hyggelig, og hvis man glemmer minedriften, kan man f\u00f8le sig hensat til Pippi Langstr\u00f8mpeland, og der er da ogs\u00e5 indspillet film om\/med hende netop her.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Det store gr\u00f8nne hus er opf\u00f8rt i 1907 til\/af byens sangforening, og det hvide hus er r\u00e5dhuset.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og nu til minedriften. I tilslutning til \u201cSmeltehytten\u201d hvor kobbermalmen blev smeltet, og som er genopbygget, er der nu et interessant museum.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


Men alene at g\u00e5 rundt mellem de ret tr\u00f8stesl\u00f8se slaggebjerge er en oplevelse. Man kunne ogs\u00e5 – hvis man ville- komme en tur 50 m ned i dybet til de lange kobberminegange, men det afstod vi gerne fra. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

I udkanten af slaggebjergene i den modsatte ende af den \u201cp\u00e6ne\u201d by, p\u00e5 Slaggevejen s\u00e5 man en samling mere beskedne huse. Det var s\u00e5danne huse alm. arbejdere boede i. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


Og s\u00e5 lige til noget helt andet vedr\u00f8rende byen:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det siges, at maleren Harald Sohlberg, f\u00f8dt 1869 i Oslo og bosat i R\u00f8ros fra 1902, med sine malerier fra omr\u00e5det muligvis var medvirkende til, at byen kom kom p\u00e5 verdensarvslisten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"

Maleren, som vi ikke tidligere kendte til, har i \u00f8vrigt malet et andet billede, (det nedenst\u00e5ende), der er er udvalgt til at v\u00e6re Norges nationalmaleri. Vidste heller ikke at man havde et specielt nationalmaleri.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og s\u00e5 lige til slut vedr. R\u00f8ros, \u201cBREAKING NEWS\u201d:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

At man her i R\u00f8ros ikke er langt fra vildmarken, vidner ovenst\u00e5ende foto om.
Sm\u00e5 to uger f\u00f8r vi var her, en solrig l\u00f8rdag eftermiddag, buldrede en elg op og ned af Kirkegaden, mens folk i en blanding af r\u00e6dsel og fascination sprang til alle sider. Det varede to timer, f\u00f8r man havde f\u00e5et f\u00f8rt elgen, der sikkert var mindst lige s\u00e5 skr\u00e6kslagen, tilbage i sine rette omgivelser. Det har antageligt v\u00e6ret en ung elg, der er blevet afvist af sin mor, der i starten af juni kan ha\u2019 f\u00e5et en ny kalv. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ved tretiden var vi klar til at forlade R\u00f8ros og drage videre mod vores natlogi i n\u00e6rheden af Levanger ca. 200 km mod nord.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt kom vi gennem et mere krattet omr\u00e5de med mange birketr\u00e6er og med advarsel om l\u00f8se dyr, og sandelig om vi ikke pludselig s\u00e5 f\u00f8rst \u00e9n lille flok rener og lidt efter en mere med flere sm\u00e5 kalve. Rensdyr er i\u00f8vrigt den eneste hjorteart, hvor s\u00e5vel ko som tyr b\u00e6rer gevir. Og koen smider sit gevir senere end tyren for lettere at kunne skrabe sne v\u00e6k og finde f\u00f8de for sig selv og sin kalv. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var ellers de store viders land, \u00f8de og smukt.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Noget efter blev det grantr\u00e6ernes tur til at dominere landskabet.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Her fandt vi en rasteplads at holde kaffepause p\u00e5, inden vi f\u00f8rst p\u00e5 aftenen og i regnvejr n\u00e5ede frem til vores 3. NorTrip overnatningssted \u201cSiderg\u00e5rden\u201d.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

En dame kom ud og tog i mod os og fortalte, at de havde to pladser nede langs en mindre elv. Til den anden side l\u00e5  g\u00e5rdens store \u00e6ble\/hindb\u00e6rplantage med 2, 5 m h\u00f8je elgsikre hegn.
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Regnen h\u00f8rte heldigvis op, og vi kunne g\u00e5 en tur langs vandl\u00f8bet, hvor hverken temperatur eller den livlige str\u00f8m indb\u00f8d til badning. Det blev en let middag, hjemme, med en laksemad og lidt ost, og solen br\u00f8d frem som den dejligste dessert. Lidt f\u00f8r sengetid k\u00f8rte vi n\u00e6rmere selve g\u00e5rden\/huset for at v\u00e6re t\u00e6ttere p\u00e5 civilisationens faciliteter, da regnen s\u00e5 ud til vende tilbage. Og s\u00e5 var den dag g\u00e5et til ende!<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som varslet \u00f8sede det ned det meste af natten og morgenen med. Ved ti-tiden stilnede det af, s\u00e5 jeg var oppe og f\u00e5 mig et dejligt varmt brusebad, endda med god plads til t\u00f8j og at komme t\u00f8rfodet i t\u00f8jet igen. S\u00e5 det var en formiddag med tid til blogskrivning m.m. Ved middagstid klarede det … <\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":4036,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-4030","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/IMG_6413-scaled.jpeg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4030","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4030"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4030\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4119,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4030\/revisions\/4119"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4036"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4030"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4030"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4030"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}