{"id":19,"date":"2024-02-10T18:26:46","date_gmt":"2024-02-10T18:26:46","guid":{"rendered":"http:\/\/folke.skaersilden.dk\/?p=19"},"modified":"2024-02-12T19:06:39","modified_gmt":"2024-02-12T19:06:39","slug":"9-2-24-toledo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/2024\/02\/10\/9-2-24-toledo\/","title":{"rendered":"9\/2-24 Toledo"},"content":{"rendered":"\n

Det \u00f8sregnede det meste af natten, men stilnede af p\u00e5 morgenstunden. Lige da vi var ved at st\u00e5 op, fik jeg et af mine heldigvis ret sj\u00e6ldne \u00f8restenssvimmelhedsanfald, som heldigvis lod til at g\u00e5 hurtigt over. Lidt senere da jeg sad i bilen og b\u00f8jede mig for over, vendte det dog tilbage for fuld styrke. Jeg mistede fuldst\u00e6ndig evnen til at fiksere, al ting for rundt i svimlende fart. Efter et par minutter stoppede karussellen lidt efter lidt, men resten af dagen bev\u00e6gede jeg mig meget forsigtigt rundt og s\u00e5 for det meste kun lige frem – og klamrede mig til Erik, hvis der var trapper. Og det er der i Toledo, byen som siges at v\u00e6re den mest spanske af alle byer. Vi k\u00f8rte gennem blide, gr\u00f8nne og v\u00e5de landskaber og m\u00f8dte ogs\u00e5 denne dag traktorer der sinkede os noget.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Men frem kom vi da ud p\u00e5 formiddagen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fra parkeringspladsen kom vi med et uendeligt antal rulletrapper let op til toppen af det bjerg, hvorp\u00e5 Toledo er anlagt og hvor det k\u00e6mpestore bygningsv\u00e6rk Alcazar ligger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det har i romertiden tjent som forsvarsv\u00e6rk, under borgerkrigen st\u00f8ttepunkt for Francos tropper, og det huser nu i genopbygget stand bla. et milit\u00e6rmuseum. At byen nu om dage mest af alt er lagt an p\u00e5 turisme, er man ikke i tvivl om, men en k\u00f8lig regnfuld februardag begr\u00e6nsede dog horderne. Der var et utal af butikker med middelalderlige v\u00e5ben og drabelige torturinstrumenter, lige noget for os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 Toledos m\u00e5ske st\u00f8rste torv, Plaza de Zocodover fandt vi en caf\u00e9, der skilte sig  ud fra den n\u00e6rliggende Mcdonald og lignende multinationale selskaber. Stedet var vist endda ber\u00f8mt for deres kransekagelignende bagv\u00e6rk. Vi n\u00f8jedes dog med en kop kaffe. Herefter traskede vi rundt i de k\u00f8nne gader og str\u00e6der, hvor mange af husene er bygget i en bestemt stil, hvor mursten ikke blot er klasket tilf\u00e6ldigt ovenp\u00e5 hinanden, og hvor natursten indg\u00e5r p\u00e5 dekorativ vis. Byens anseelige og vist nok meget flotte katedral n\u00f8jedes vi med at beundre udefra.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

I stedet kastede vi os over byens st\u00f8rste ber\u00f8mthed maleren El Greco, som vi mest kendte af navn. S\u00e5 lige lidt om ham: <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Toledo husede i flere \u00e5r El Greco, gr\u00e6keren, som blev f\u00f8dt p\u00e5 Kreta i 1541. Her startede han sin uddannelse p\u00e5 et kloster, og allerede som 25 \u00e5rig var han en mester. Han s\u00f8gte nye udfordringer f\u00f8rst i Venedig, som da h\u00f8rte under Gr\u00e6kenland og senere i Rom. Der f\u00f8lte han sig dog ikke tilpas, og han drog derfor til Spanien, f\u00f8rst Madrid og endelig i 1575 til Toledo, et religi\u00f8st og \u00e5ndeligt centrum, ja byen var faktisk hovedstad i Spanien indtil 1560, hvor kong Felipe 2. flyttede sit hof og regeringen til Madrid. El Greco levede i Toledos fredelige omgivelser i 39 \u00e5r ind til sin d\u00f8d i 1614. Som s\u00e5 mange malere p\u00e5 den tid malede han overvejende religi\u00f8se motiver, men han fik med \u00e5rene sin helt egen karakteristiske stil. N\u00e6rmest tidlig pr\u00e6-ekspressionistisk og til tider manieristisk i sin stil, som nogle beskriver den.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi startede med et af hans mest ber\u00f8mte malerier i kirken Santo Tom\u00e9, nemlig begravelsen af en vis aristokratisk Se\u00f1or Orgaz, der faktisk d\u00f8de allerede i 1323. Der skulle v\u00e6re indtruffet visse overnaturlige h\u00e6ndelser under denne begravelse, som bevirkede, at en pr\u00e6st i kirken Santo Tom\u00e9 flere hundrede \u00e5r senere mente det berettiget, at bestille et maleri af begravelsen hos El Greco. Folk stod nu  i k\u00f8 for for mod betaling at se dette maleri fra 1598, hvor maleren har givet sig selv en plads. Han ses som den lille blege mand, nr. seks fra venstre i bagerste r\u00e6kke. Og den lille dreng i forgrunden skulle vist v\u00e6re hans s\u00f8n, senere maler og arkitekt, ret besynderligt – men det fortalte damen i billetkontoret. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Mutte mennesker <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
i lange baner<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Da det n\u00e6rmest \u00f8sede ned, og vi havde f\u00e5et lyst til at vide lidt mere om \u201c Gr\u00e6keren\u201d, k\u00e6mpede vi os mod str\u00f8mmen af paraplyer ned til et lille museum tilegnet ham. Det var indrettet i et smukt gammelt hus, k\u00f8bt og restaureret  af en mand, som fejlagtigt troede, at det var netop dette hus, El Greco havde boet i. Men det var vist i virkeligheden et andet, men meget lignende.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Resultatet blev under alle omst\u00e6ndigheder et fint og levende museum, som gav et godt indtryk af maleren og hans liv. Is\u00e6r i hans sidste \u00e5r blev hans figurer mere og mere overdrevent lange, leptosome, og med udpr\u00e6get spidse hager. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Et maleri ud af en serie af de 12 apostle. Denne discipel ses med sin lille indre demon t\u00f8jlet i en k\u00e6de. Ret s\u00e6rt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sct. Bartholomeus – ogs\u00e5 lidt lang i det<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n


<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Herefter tr\u00e6ngte vi virkelig til at f\u00e5 noget input til maven, da vi jo den senere tid har droppet morgenmaden. Vi gik ind i en tiltalende lille caf\u00e9 tilknyttet museet, hvor vi fik en sen frokost, klokken var over tre, det var aldrig g\u00e5et i Frankrig\u2026\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 alle m\u00e5der m\u00e6tte og ogs\u00e5 lidt tr\u00e6tte, gik vi efterf\u00f8lgende med udsigt til floden Tajo ned til Folke, hvor vi p\u00e5 park4night fandt en n\u00e6rliggende campingplads, som lod til at v\u00e6re \u00e5ben. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi kom ret hurtigt ud af byen og efter en times tid n\u00e6rmede vi os den naturpark, som campingpladsen skulle ligge i udkanten af. Det sidste stykke gik det stejlt op ad af en meget snoet vej. Til slut holdt vi foran en stor smedejernsl\u00e5ge med l\u00e5s for. Men der gik en mand rundt inde bag ved. Ham fik vi lokket ud, og via google translate erfarede vi, at ejeren ville dukke op inden l\u00e6nge. Indtil da havde vi selskab af to g\u00f8ende hunde, heldigvis bag hegn, den ene hund var nok den st\u00f8rste hund, vi nogen sinde havde set. 
<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ret snart dukkede chefen, en yngre arbejdsom mand, op og han \u00e5bnede den tunge, knirkende l\u00e5ge, s\u00e5 vi kunne k\u00f8re ind p\u00e5 den noget mistr\u00f8stige vintertillukkede plads. Vi var dog ikke den eneste camper, viste det sig. Stedet var lidt specielt, idet der til hver plads var et lille  metalhus med bad, toilet og h\u00e5ndvask OG varmt vand, 30 \u20ac\/nat – et tilbud vi ikke kunne sige nej til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det \u00f8sregnede det meste af natten, men stilnede af p\u00e5 morgenstunden. Lige da vi var ved at st\u00e5 op, fik jeg et af mine heldigvis ret sj\u00e6ldne \u00f8restenssvimmelhedsanfald, som heldigvis lod til at g\u00e5 hurtigt over. Lidt senere da jeg sad i bilen og b\u00f8jede mig for over, vendte det dog tilbage for fuld styrke. … <\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":53,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-19","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/IMG_0180-scaled.jpeg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19\/revisions\/60"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/53"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/folke.skaersilden.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}